Arbejdede 39 timer i stedet for 37 timer: Bøde 800.000 kr

Hvor meget skal det koste at overtræde reglerne om udenlandsk arbejdskraft? Mælkebonde Jette synes 800.000 er for meget

I marts måtte en sønderjysk landmand gå konkurs efter en bøde på 1.4 millioner kroner, og nu har en bøde på 800.000 for brud på reglerne om udenlandsk arbejdskraft, fået Venstre til at kalde justitsministeren i samråd.

- Jeg skal ikke sidde og undskylde eller noget som helst, og jeg fortjener også en bøde.

Jens Slagter fik rabat på sin kæmpebøde i landsretten, men er fortsat ikke tilfreds. (Foto: Jens Dresling) Samfund - 25. feb. 2015 - kl. 10:38 Slagter får rabat på gigantbøde: Det er stadig fuldstændig vanvittigt

- Men jeg fortjener ikke en bøde på 800.000 kroner, siger mælkeproducent Jette Jacobsen til dr.dk. Jette er dømt for to overtrædelser af regler vedrørende arbejdstider og en manglende lønstigning til en udenlandsk medarbejder. Hun havde ladet en ukrainsk praktikant arbejde 39 timer om ugen i stedet for 37.

Fik sin løn - men arbejdede for meget
Praktikanten fik løn for 39 timer, men havde kun tilladelse til at arbejde i 37 timer.

- Der er så mange regler i landmandens hverdag, at man ikke kan dem alle sammen.

- Bødestørrelsen er for stor, for de regler, man kan overtræde ubevidst, siger Lone Andersen fra Landbrug og Fødevarer til DR, men hvad siger du?

Er bøder på 800.000 og 1.4 millioner for brud på reglerne for udenlandsk arbejdskraft rimelige?

I februar fik Slagter-Jens en bøde på 125.000 fordi en af hans ansatte - en udenlandsk studerende - arbejdede over de tilladte 15 timer om ugen.

Et stempel i passet viste, at den studerende - en nepalesisk mand - både havde opholdstilladelse og arbejdstilladelse i Danmark. At arbejdstilladelsen kun var begrænset fremgik ikke af stemplet.

 

133 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere