Arrig bilist råbte af handicapchauffør: Han hjalp dame uden ben

Hvor meget skal man finde sig som bilist - og som handicapchauffør? Torbens oplevelse på Vesterbro i sidste uge, får ham til at efterlyse mere tolerance i trafikken

- Jeg synes ikke vi til dagligt tager hensyn til udførelsen af det arbejde, der foregår på vejene.

- Den anden dag skulle jeg hente fru Jensen som bor på 3 sal på Vesterbro.

Ensom og benamputeret dame skulle drikke kaffe
- Hun sidder i kørestol efter hun har fået begge ben amputeret, og har ikke været ude blandt andre mennesker i meget lang tid.

- Netop denne dag skulle hun møde andre til kaffe og socialt samvær.

Sådan indleder Torben S et brev til nationen! om tolerance i trafikken - eller rettere sagt, den mangel på tolerance, han møder i sit job som handicapchauffør. Hans brev fortsætter derfor således:

Se også: Køreplan er lavet til Ferrari: Så hev Torben chefen med på ruten

- Jeg har parkeret min lille bus på gaden, klargør den trappemaskine, som jeg skal bruge til transport ned fra 3 sal.

Trappemaskinen tager tid og nu er der en bilist der dytter
- En trappemaskine er en slags sækkevogn på 6 hjul', der kører på elektricitet.

- Det tager noget tid, og nu er der kommet en anden bil, der dytter, jeg blokerer jo vejen.

- Da jeg endelig kommer ned, bliver jeg mødt af en meget oprørt person - fuldstændig gasblå i ansigtet af arrigskab og meget højt råbende.

Forklarer at fru Jensen ikke har været ude i lang tid
- Jeg prøvede meget kort, at forklare den vrede bilist, at fru Jensen ikke var i stand til at gå ned fra 3 sal selv, og at netop fru Jensen - med sine amputerede ben - havde brug for denne hjælp og nok ikke behøvede at høre, at HUN var årsagen til, at bilisten kom for sent på arbejde.

- Så vis lidt hensyn til de mennesker der til dagligt arbejder på gaden, skriver Torben, der godt kunne tænke sig at høre om du er en der dytter, nå handicapchaufføren er ved at hjælpe benamputerede damer ned fra 3. sal - eller en der tænker - sikke rart, at jeg bor i et land, hvor vi hjælper ben-amputerede med at komme lidt ud?

Hvilken type er du?

 

48 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere