Nørrebro: Autonome klager over for meget politi

Fuck de danske politi svin, underskrevet med hammer og segl. Nørrebros Kommunister er vrede over politiets 'besættelse'

- Uden hverken konkret viden om og forståelse for lokalmiljøet eller generelle indsigter i socioøkonomiske og strukturelle antagonismer i vores samfund som helhed braserordensmagten som sædvanligt ind og forstyrrer den balance og solidaritet, som alle vi, der bor her, har opbygget gennem mange års tilpasning til omstændighederne og hinanden.

Fuck pansersvin
Sådan skriver det antiautoritære kommunistiske netværk 'Københavner Kommunen' på en plakat, der i weekenden blev sat op på Nørrebro. Samtidig blev der malet graffiti med teksten 'Fuck de danske politi svin' - underskrevet med det kommunistiske symbol hammer og segl.

Se foto af graffitien her.

Det er politets massive tilstedeværelse på Nørrebro, der har vakt de autonome kommunisters vrede. De kræver stop for det de kalder politet besættelse af Nørrebro-parken 'Folkets Park', og klager så iøvrigt over, at den gadebetjent, der har opgaven med at være synlig i området, ikke er fra København:

Betjenten er ikke fra København
- Den betjent, vi møder på gaden, kommer ikke fra København og har ikke den fornødne forståelse for, at sociale problemer er systemisk betingede.

- Han er sandsynligvis blevet opdraget til at tro, at folks problemer er deres egne, og at de der bryder loven gør det bevidst og med henblik på at blive dårlige samfundsborgere og ødelægge det for alle de andre.

Lejrbål og guitar, er det det I vil ha`?
modkraft.dks Facebook-side, er der flere der støtter gruppen protest - men de fleste - synes de begår en fejl. ved at kritisere politiets indsats:

- Det kan godt være at 'sociale problemer er systemisk betinget' men banderne løber rundt og skyder hinanden hvad skal politiet ellers foretage sig, finde en guitar frem og synge en sang om lejrbålet, spørger Símun N. fex., og Morten H. fortsætter:

Stoler ikke på blåøjede aktivister
- Såfremt man tror på fred og mangfoldighed på Nørrebro, da er politiet en bedre garant end hvilken som helst anden selvtægtsgruppe, der ville træde i deres sted. Ja, magt skaber modmagt, men bandegrupperinger skal med magt bekæmpes. Jeg ville hverken stole på identitetsforvirrede indvandrerdrenge i bander eller velmenende og ufatteligt blåøjede venstrefløjsaktivister til, at opretholde individuel frihed og tryghed..

Hvad mener du? Er politet en del af løsningen eller en del af problemet med bandekriminalitet på Nørrebro?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere