SF-borgmester ofrer Danmarks ældste Ginkgo-træ

Naboer og træelskere håber at sundhedsborgmester Ninna Thomsen vil ændre planerne for et nyt ældrecenter ved Søerne. Udsigt og historisk træ er i spil

Der er ingen, der kan beskylde det nuværende plejecenter Sølund fra 1977 for at være pænt.

Men naboerne har aligevel vænnet sig til de gule sten, der stablet i tre blokke på hver seks etager, rummer 390 værelser. Og nu hvor kommunens plan for nyt center - det der hedder Det Nye Sølund, et velfærdsteknologisk modelplejecenter, på samme sted rykker nærmere, er protesten gået på nettet.

Red dametræet hedder en blog, Sølund for alle hedder en anden, og nationen!-medlem Majken O skriver til Ekstra Bladet, at hun håber, at protesterne kan få borgmester Ninna Thomsen (SF) til at ændre eller helt droppe planerne.


Det nye center

- Det bliver bare en lukket facade, og så fælder de det gamle træ. Jeg synes de skulle indrette ungdomsboliger, hvis det ikke kan bruges til ældre længere, lyder det fra Majken.


Gingo Biloba-træet fra 1862 skal fældes, hvis kommunens planer bliver gennemført

Det gamle skal ned
Borgmesterens plan er at fælde det gamle træ og rive de tre blokke ned - det koster 25 millioner - og så bygge et nyt center med 384 moderne plejeboliger - det koster i alt en milliard. Kommunens udgifter er anslået til ca. 100 mio, da moderne plejeboliger kan finansieres som almennyttige boliger.

De ældre skal bo godt
De ældre skal ikke snydes for en god placering ved søen i hovedstaden, lyder det fra kommunen, der håber at have ordnet lokalplan og naboprotester i løbet af efteråret, så byggeriet kan gå i gang i slutningen af året. Og i et svar til naboerne fra borgmesteren i sidste uge, afviser Ninna Thomsen, at lave om på planerne.

Men hvad mener du om at rive 390 utidsvarende værelser ned, for at bygge 384 moderne værelser?

1 af 2 
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere