Håndværkerfradrag for service på bilen

Regeringen foreslår at videreføre håndværkerfradraget i 2013 og 2014. nationen!-medlem Mads P synes det også skal gælde for bilen

- Det er urimeligt over for autoværkstederne/bilforhandlerne, at det endnu engang er almindelige håndværkere, som får et tilskud i ryggen på 15.000 for at bevare arbejdspladser og skaffe praktikpladser.

Sådan indleder nationens! Mads P et læserbrev, om det såkaldte håndværkerfradrag, som regeringen har foreslået forlæænget, og som betyder, at man kan trække 15.000 kroner fra i skat, når man får udført service eller vedligeholdelse på sin bolig.

Miljøsvineri og død
- Vi har en grøn regering og der kører misligeholdte, farlige biler rundt i trafikken og forurener. Det betyder miljøsvineri, alvorlige ulykker og død. Så i stedet for at gentage håndværkertilskuddet på de 15.000 kroner, så bør man give det til mekanikerne og så man kan kalde det et 'grønt vedligeholdelsestilskud', slutter Mads P, der ikke overraskende får opbakning til sit forslag fra CAD, brancheforening for 1800 danske autoværksteder.

Værkstedsdirektør: God ide
- Jeg har selv undret mig over, at det fradrag ikke gælder service og reparation af biler. Vores branche er jo også hårdt ramt, og kunne godt bruge de arbejdspladser og lærlingepladser, det ville give, siger CAD-direktør Erik Rasmussen til nationen!:

Bilerne bliver ikke plejet mere

- Vi kan også se, at danskerne holder igen med at pleje deres bil. I dag kommer de groft sagt kørende med Falck, når de skal på værksted, og det siger mig, at der vil være en miljøgevinst, en sikkerhedsgevinst plus en gevinst i forhold til sort arbejde, ved at indføre det her for service og reparation af biler, siger Erik Rasmussen.

Men hvad siger du? Er det en god ide at give fradrag for mekaniker-arbejde ligesom man kan få fradrag for gulvafhøvling?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere