Stand-up-komikere er ondskabsfulde og nedladende

Stand-up komikere tjener formuer på at nedgøre andre mennesker og gøre dem til grin, skriver nationen!debattør Henrik S.

Lasse Rimmer tjener formuer på at nedgøre andre mennesker, skriver Henrik S. Foto: Claus Lunde
Lasse Rimmer tjener formuer på at nedgøre andre mennesker, skriver Henrik S. Foto: Claus Lunde

Hvor skulle de skamme sig, skriver Henrik S. om stand-up komikerne - ikke mindst Lasse Rimmer. Han mener, de lever af at nedgøre andre.

Han indleder sit læserbrev til Ekstra Bladet:

Stand-down- klovner
- De såkaldt stand-up-helte - skulle vi ikke hellere kalde dem stand-down-klovner tjener formuer på at nedgøre andre mennesker. Ikke mindst Lasse Rimmer. Ingen tvivl om, at han er super-intelligent – men kunne han ikke bruge sine evner på noget bedre?

I bund og grund ondskabsfuldt
- I stand-up-shows er budskabet i bund og grund ondskabsfuldt og nedladende med det ene formål at nedgøre andre mennesker - at gøre dem til grin, latterliggøre dem.

- Men hvad er stand-upperne selv? Selvcentrerede personer, der jagter ussel mammon på andres bekostning.

Hvor skulle de skamme sig
De har ingen grænser – bare det fremmer deres egen karriere og tegnebog. Hvor skulle de skamme sig.

- Og jeg tror også, at deres medie-platform er på retur: Stand-up bliver snart til stand-ned.

Når ikke PH til sokkeholderne
- Tænk på en ældre, afdød, stor kunstner som vores fantastiske Poul Henningsen: Digter, forfatter, arkitekt i verdensklasse. Han skrev fantastiske tekster – og bagved var der altid respekt for mennesket. Nutidens stand-uppere når ikke PH til sokkeholderne, mener altså Henrik S.

Er du enig med Henrik S. i, at stand-up komikerne er ondskabsfulde, eller mener du, det er en underholdende form for humor?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere