Kæmpe hit: Nye BMI-grænser for fedme

De nye grænser for fedme målt via det såkaldte BMI er på kort tid blevet meget populære. Mange er nemlig slet ikke overvægtige

Hvis du vil leve et langt og sundt liv, så skal du slet ikke være så slank, som du hidtil har fået at vide.

Sådan skrev dr.dk i tirsdags, og artiklen ligger stadig på listen over mest delte.


Screendump fredag formiddag

Politiken citerede den fantastiske nyhed dagens efter, og artiklen 'Se her, om du er for tyk i forhold til de nye BMI-grænser' blev så populær, at den ligger som den mest læste seneste uge.

Og meldingen er da også ganske rar og lunende i en kold til. Den seneste sunhedsforskning viser nemlig, at let overvægtige lever længere og har færre sygdomme end meget slanke mennesker.

I dag lyder anbefalingen fra WHO og Sundhedsstyrelsen, at et BMI skal være på mellem 18,5 og 25, men de grænser skal rykkes op, for ifølge den nye forskning bør kvinder ideelt set have et BMI omkring 22,5, mens mænd lever længst med et BMI omkring 24,5 - altså det der ellers i dag betegnes som lige på grænsen til overvægt.

Bredere rammer for vægt, tak
- Så der er altså ret stor spændvidde. Vi skal derfor have bredere rammer for, hvad man kan veje og stadig blive betragtet som sund og rask, siger cand.scient Morten Zacho, der er studielektor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, til dr.dk.

Han fortæller også, at ens vægt kan være op til seks kilo højere eller lavere end idealvægten, uden at det øger risikoen for sygdomme, og så er der den rigtig rare melding til os/dem, der hele tiden synes er lidt for runde, og derfor taber os, tager på osv.

Stabil overvægt kan være sundere
- Det er rigtig usundt for kroppen, når ens vægt går op og ned som en yoyo. Man kan simpelthen se, at de folk lever kortere end overvægtige, der bare fastholder deres vægt stabil, siger Morten Zacho.

Men hvad siger du? Og hvad er din idelavægt ifølge denne nye beregner? Og passer den med, det du selv mener?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere