Journalist-karantæne skader os alle

Karantænen til Ekstra Bladets journalister fra Christiansborg, efter de gik Lars Barfoed på klingen med hans verserende boligsag, kan få ubehagelige konsekvenser for os alle mener, nationen!-debattør Helge C.

Det er ikke i orden når Lars Barfoed (K) får udelukket kritiske journalister fra Christiansborg, mener Helge C. (Foto: Anthon Unger)
Det er ikke i orden når Lars Barfoed (K) får udelukket kritiske journalister fra Christiansborg, mener Helge C. (Foto: Anthon Unger)

- En journalist og en fotograf fra Ekstra Bladet har fået seks måneders karantæne fra Christiansborg for at stille kritiske spørgsmål til Lars Barfoed. Samtidigt mener de fleste politikere på Christiansborg at offentlighedsloven skal ændres, så medierne og befolkningen forhindres i at afsløre skandalerne. Demokratiet og ytringsfriheden er i overhængende fare. Sådan indleder Helge C. han finder det dybt problematisk at politikerne på Christiansborg kan udelukke de journalister de synes går for nær. Helge fortsætter:

Vi må reagere
- Når en karantæne som den omtalte rammer Ekstra Bladet, rammer det os alle sammen – og så må vi reagere. Samtidigt er regeringen på jagt efter ofre, de kan give skylden for Danmarks problemer. Syge, der ikke kan få sygedagpenge, bistandsklienter, der mistænkeliggøres og beskyldes for bedrageri efter et anonymt tip. Stikkersamfundet er for længst en realitet. Arbejdsløse, der må gå fra hus og hjem, selv om de i årtier har spyttet godt i fælleskassen.

Kritik uden straf
- VI er nogle håbefulde ildsjæle, der vil skabe forandring. Tilslut jer, hvis I ønsker et samfund hvor vi tager os af de svage, og hvor vi kan få lov at stille politikerne kritiske spørgsmål uden at blive straffet.

Pruttepoliti
- En folkelig opstand er efter min mening det rette redskab. Det lyder dramatisk. Men det betyder blot, at vi rejser os og går imod de politikere, der er ved at ødelægge det Danmark, vi alle elsker så højt. Alternativet er, at vi på vores gamle dage sidder og fortryder, at vi intet gjorde. Og finder os i, at hvis vi slår en prut forkert, rykker prutpolitiet ud og fortæller os, hvordan vi skal prutte?

Er karantænen til Ekstra Bladets journalister en brøler - eller er det helt berettiget?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere