Meteor? Bjørns far fandt mystisk sten

Sidste uges meteor-begivenheder har fået nationens! Bjørn I til tasterne - for hans far fandt en sten og nu vil han gerne vide, om den er fra rummet

- Min far befandt sig en stjerneklar nat på stranden ved Langelandsbæltet på Tårs siden (Lolland).

Sådan indleder Bjørn I et brev til nationen!, hvor han beder om hjælp til at identificere en sten. Bjørn fulgte lige som andre med i sidste uges rum-nyt med kæmpestenen, der passerede kloden og meteor-nedslaget, der sårede 1000 mennesker i Rusland. Og pludselig slog det ham - jeg har måske selv en meteor. Læs mere her:

Hvislende lyd
- Min far observerede et 'stjerneskud' som ikke blot var en visuel observation, for han hørte også en høj tydelig 'hvislende' lyd gennem luften, efterfulgt af et plask fra nedslag i vandet, ganske tæt på hvor han stod på stranden.

- Det var for mørkt til at han kunne svømme ud og forsøge at finde det som var faldet ned, men han lavede en tydelig markering på strandbredden ud for nedslaget, og kunne så med lethed næste dag svømme ud og efter nogen søgning, faktisk fiske denne “ sten “ op af vandet.

Funklede når den blev våd
- I mange år, funklede stenen fantastisk flot, når den blev gjort våd. Det gjorde vi tit da jeg var barn . Men når jeg prøver det idag, så ude bliver den effekt desværre. Jeg syntes at stenen især er spændende fordi den ved nærsyn ser ud som om den er 'smeltet sammen' af to 'sten'. Stenen måler : 10,5 x 7 x 6,5 cm, og vejer 6,3 kg.

- Med hensyn til findeår, så må jeg gætte mig frem, da jeg er den eneste fra vores familie som er i live idag, og jeg mener at kunne komme frem til noget omkring 1950 . Men det tror jeg ikke at den bliver mindre interessant af.

Bjørn vil gerne have sin sten bedømt af en professionel, men hvem ved noget?

2 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere