Enhedslisten: 1000 aflivede hunde er nok

I går deltog mere end 500 hundeejere i demonstration mod hundeloven. En af dem var Enhedslistens Per Clausen

(Privatfoto)
(Privatfoto)

- Hundeloven er udtryk for et ekstremt lovsjuskeri, hvor flere markante elementer blev vedtaget på trods af, at alle eksperter advarede mod disse.

Sådan lyder det fra Enhedslisten Per Clausen, der i går var en af de hidsige hundeejere, der ofrede en søndag eftermiddag på at give lovgiverne en opsang.


(Privatfoto)

De mange mennesker var samlet på baggrund af sagen om Thor, der skulle aflives fordi han havde bidt en mindre hund. Men Per og de andre protesterende er ikke kun utilfredse med skambidnings-reglen - også listen over forbudte racer, provokerer hundefolket:

- Regeringens eget ekspertudvalg gjorde opmærksom på, at det ikke var muligt at udpege 'farlige hunderacer, siger politiken og anslår at loven - der trådte i kraft d. 1 juli 2010 - har ført til vilkårlig aflivning af op imod 1000 hunde.

Se også: Thors redningsmand hyldes på Facebook



Se også: Thors fangevogter: Thor havde nykker

- Der er brug for markante ændringer af hundeloven, men dette vil tage tid. Derfor opfordrer jeg fødevareministeren til øjeblikkeligt at indføre et krav om, at aflivning af hunde på grund af såkaldt 'skambidning' aldrig sker, uden at der er inddraget en dyrlæge i beslutningen, siger Per Clausen, fødevareordfører for Enhedslisten.

Men hvad siger du? Bliver der aflivet for mange, for få eller et passende antal hunde?

Karolina M. B. er en af dem, der glæder sig over den markanta politikers hunde-politik, og på facebook skriver hun:

- Virkelig god tale demonstration mod hundeloven! Du er, efter min mening, en af de ganske få politikere som fremstår troværdig og sympatisk! Og det er ikke kun i forbindelse med sagen om hundeloven, men også i andre henseender! Keep up the good work! :)

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere