Nyt parti på dr.dk kræver bedre streaming

Danmarks Radio blander på forunderligste vis fiktion og virkelighed i mærkesags-initiativ på Borgens hjemmeside. Bedre streaming lyder krav fra seerne

I søndags fik Borgen-seere et indblik i, hvordan Birgitte Nyborgs nye parti, Nye Demokrater, fik rodet op i politikken, og sendt bedre dyrevelfærd, abortmodstand og planøkonomi ud. Og i den virkelige verden har seerne, så kunne komme med deres egne forslag til en mærkesag.

Afskaf og hæv kunststøtten

Hvis du skulle starte et nyt parti, hvad skulle din mærkesag så være, lyder spørgsmålet således på dr.dk/dr1/borgen og selv om det mest populære, 'Kunststøtten skal afskaffes', fra Bent N. har fået 396 likes, så neutraliseres førstepladsen til en vis grad af forslaget fra Ester Albrechtsen, der lyder: Hæv kunststøtten. Indfør kunstfri uge, og lær at værdsætte kunsten. Det forslag har nemlig 158 stemmer.

678 vil have bedre streaming
Af de 25 mest populære forslag, er der enkelte der går igen, og mærkesag nummer et må således handle om bedre streaming - de fire forslag på top-25 listen har ialt 678 likes.

Fjernelse af licensen når DRs internet streaming ikke virker - med 48 Likes fra Rasmsu

Afskaffelse af licens og bedre internet streaming på dr.dk - med 62 likes fra Maximus

Bedre internet streamin på dr.dk - med 178 likes fra sander

Bedre streaming på DRs hjemmeside. Ufatteligt at alle andre end DR kan få det til at virke - med 369 likes fra Lasse.

Det mest populære var uetisk
Som en lille finurlighed - nu hvor fiktionsforlægget til Mærkesags-legen handler om et parti, der er opstået i protest mod udlændingestramninger - kan nævnes, at forslaget ''Send alle indvandrere og muslimer ud af landet for et sundt Danmark' søndag aften havde 398 likes, og således stadig ville ligge i top. Det forslag blev dog slettet, da redaktionen bag websiden fandt, at det stred mod DR's programetik.

Men hvad mener du? Ville du stemme på et partir, der har bedre streaming på dr.dk som mærkesag?

0 kommentarer
Vis kommentarer