Forstår at rage til sig

Nationen-debattør Jørgen H. lægger ikke fingrene imellem, når han kritiserer de kongelige, som han kalder dovne og nærige. Han sammeligner kronprinsen med 'dovne Robert' og kalder Mary en reklamesøjle

Kronprinsen er at sammenligne med 'dovne Robert' og Mary et tøjstativ, skriver Jørgen H. Foto: AP/Stephen Chermin
Kronprinsen er at sammenligne med 'dovne Robert' og Mary et tøjstativ, skriver Jørgen H. Foto: AP/Stephen Chermin

- Ikke nok med at de kongelige er de dyreste bistandsklienter i Danmark, de er også de mest nærige. De undgår så vidt muligt at betale noget selv, lyder indledningen på Jørgen H.s læserbrev til Ekstra Bladet.

Han har ikke meget tilovers for de kongeliges engagement og betegner kronprinsen som en nasseprins og som nærig. Jørgen H. fortsætter:

Hvad skal de med 24 biler
- Og hvad skal de f.eks. med 24 biler? Selv om de er kongelige, kan de vel kun køre i en bil ad gangen.

- Kronprinsen er at sammenligne med dovne Robert – undgår så vidt muligt arbejde. Med fare for at blive anklaget for majestætsfornærmelse tillader jeg mig at udnævne ham til rigets nasseprins.

Tøjstativet Mary
- Tøjstativet Mary afskyer at betale kjoler, sko og tasker, og så længe tosserne vil betale for fruens ekstravagance, stiller hun gerne op som reklamesøjle.

- Kartoffelavleren i Sønderjylland er angiveligt heller ikke meget for at få pungen op af lommen.

Takken er et stykke blik
- Og hvad får de godgørende firmaer så som tak for hjælpen? Et stykke blik til at hænge på brystet og måske en invitation til en middag på slottet, slutter Jørgen H.


Deler du Jørgen H.s syn på de kongelige som dovne og nærige, eller mener du, de gør en god indsats for Danmark og fortjener deres goder?

0 kommentarer
Vis kommentarer