Svenske mænd skal sidde ned og tisse

Vänsterpartiet har to gode grunde til at tvinge tissende mænd til at sidde ned

Det er åbenbart et stort problem med tis på toiletgulvene i landstinget i Eskilstuna i den svenske Sörmland-region.

Ihvertfald angiver Vänsterpartiet urin-pølene som den ene gode grund til at indføre en 'sid-ned-når-du-tisser-mand'-regel - den anden grund er, at det skulle være godt mod prostata, fordi man(d) åbenbart tømmer blæren bedre, når man sidder ned.

En afledt effekt af mindre prostata-risiko skulle være et bedre sex-lix, og det er måske udsigten til bedre sex, der kan få forslaget stemt hjem, skriver den svenske avis Folket.se.

I første omgang bliver visse toiletter udpeget som særlige sid-ned-only - mens andre får et et 'her-risikerer-du-at-vade-i-pis'-skilt. Sjovt nok mener de fleste af de 23 læsere, der har kommenteret forbuddet, at Vänsterpartiet burde droppe planerne:

Revolutionært
- Hvordan vil man kontrollere det her - og skal det koste bøder, spørger LW, mens Loffe skriver:
- Et forslag i den sande revolutionære ånd. Bør straks indføjes i partiprogrammet.

Vänsterpartiet har ingen toilet-politik, men her kan du læse i deres parti-program om deres holdning til Feminisme

Hvad mener du? Er det irriterende med mandepis på gulvet, der hvor du tisser?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere