- Det er svært for mange indvandrere at lære dansk. For ’antiracister’ ønsker Israel udslettet. Der kæmpes for ’mangfoldighed’ ved at overfalde demonstranter som mener det forkerte. ’Udsatte unge’ terroriserer fredelige borgere. Det er ’ambitiøst’ at opsætte urentable vindmøller. Afdæmpet vækst i det offentlige forbrug kaldes ’nedskæringer’.
Sådan indleder Michael S. sit indlæg til nationen! Hans indlæg, skrevet i en dybt ironisk grundtone, argumenterer for at de mange politisk korrekte termer er svært gennemskuelige, måske endda fornuftsstridige? Han fortsætter:
Tonen
- Statsministeren har fået en ’en god start’ med et historisk skarpt fald i meningsmålingerne. De ’progressive’ forsvarer blasfemiparagraffen. Og stuerene debattører beklager sig over tonen mens de kalder deres politiske modstandere for racister og nazister.
Sagsbehandlere og integrationskonsulenter
Til gengæld gør mange offentligt ansatte sagsbehandlere, integrationskonsulenter, pædagoger, skolelærere, og gymnasielærere samt Danmarks licensfinansierede Radio en energisk indsats for at lære de nye danskere den helt rigtige politisk korrekte betydning af de svære ord.?
Har Michael S. ret i sin kritik af de 'politiske korrekte' og deres modstridende sprogbrug, eller skal indlægget nærmere ses som en typisk højreorienteret kritik af en særlig gruppe af danskere - eller noget helt tredje?
