Breivik lyttede mens 40.000 sang hans hade-sang

Kæmpe fremmøde, da der i dag blev sunget 'Barn av regnbuen' for Anders Breivik. Sangen med det fredelige budskab er Breiviks hadesang

Sammen skal vi leve, hver søster og hver bror.
Små børn af regnbuen og en frodig jord.

Sådan gjaldede det fra 40.000 skælvende struber på Youngstorget i Oslo for få timer siden, og meningen var ikke til at tage fejl af.

Hør den rørende fællessang i tv-indslaget over artiklen

Linjerne stammer nemlig fra sangen 'Barn av regnbuen' som angiveligt er Breiviks absolutte hadesang, og de 40.000 fremmødte gik i syngende procession fra torvet og videre til retsbygningen, hvor sagen mod Breivik foregår.

- Det er helt overvældende, siger initiativtageren Lill Hjønnevåg til VG Nett om det massive folkeopbud, der også fandt sted i mange andre norske byer.

- Her i Hønefoss mødte flere hundre op på torvet, og vi sang sangen to gange og lagde roser for de døde, skriver Tamara Nygård Tusen på Facebook.


Mange havde roser med.

Breivik hørte dem synge hans hadesang
Da Breivik her til eftermiddag blev ført ud af retssal 250 i Oslo tinghus, var folkemængden samlet udenfor, og begyndte at synge igen, så massemorderen kunne høre det.

Hans forsvarer Vibeke Hein Bæra fortæller til NTB, at Breivik registrerede de 40.000 mennesker, men hun vil ikke afsløre, hvad han sagde:

- Hans reaktion er en del av den fortrolige samtale, der skal være mellem klient og forsvarer. Jeg vil bare kommentere det sådan, at han registrerede det, siger Bæra ifølge NTB.

Hør barn av regnbuen her

Hvad med dig? Ville du være mødt op for at synge?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere