Samler affald i havet for kontanthjælp

Kontanthjælpsmodtagere i Esbjerg samler hver dag næsten et ton affald op fra digerne ved Vadehavet. Er det meningsfuldt?

Hver dag samler 7 til 12 kontanthjælpsmodtagere ca. 800 kg affald op på havdigerne i Nationalpark Vadehavet. Det sker i et samarbejde mellem Entreprenøren og Jobcentret i Esbjerg Kommune.(arkivfoto: Morten Langkilde)
Hver dag samler 7 til 12 kontanthjælpsmodtagere ca. 800 kg affald op på havdigerne i Nationalpark Vadehavet. Det sker i et samarbejde mellem Entreprenøren og Jobcentret i Esbjerg Kommune.(arkivfoto: Morten Langkilde)

- Det er vigtigt at holde vores nye nationalpark ren, og vi skal i Esbjerg Kommune sørge for, at vores kontanthjælpsmodtagere har et meningsfuldt job. Derfor har Entreprenøren (en kommunal afdeling) og Jobcentret samarbejdet om at forene de to opgaver til fælles bedste, siger formand for Arbejdsmarkedsudvalget Henrik Vallø i en pressemeddelelse fra Esbjerg Kommune.

100 kilo skrald pr. mand pr. dag
Hver dag trasker 7 og 12 medarbejdere rundt for at rengøre havdigerne langs Vadehavet, og de når at gennemgå ca. 2 km dige - og samle 800 kg affald op.

De 2 km kan virke af lidt, skriver kommunen, men tilføjer at bredden er ret stor, da det ikke kun er selve diget der samles på, men også indenfor diget og udenfor diget, helt ud til vandkanten. Henrik Vallø mener at hav- og digerengøringen er meget meningsfyldt - og lover at finde på noget andet at sætte kontanthjælpsmodtagerne til, den dag der ikke er mere affald:

- Vi skal nok finde andet arbejde, hvis der ikke er nok på digerne, står der i pressemeddelelsen.

Og her kommer nationen! ind i billedet - for hvad mener du man kan bede kontanthjælpsmodtagere om?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere