Kvinder – boykot Danske Spil!

Danske Spils platte fremstilling af kvinder i deres reklamer, er et typisk eksempel på dårlig dansk humor, mener nationen!-debattør Bent J.

Danske Spils platte fremstilling af danske kvinder burde få selv samme til, at boykotte firmaet, mener Bent J. Arkivfoto: Colourbox
Danske Spils platte fremstilling af danske kvinder burde få selv samme til, at boykotte firmaet, mener Bent J. Arkivfoto: Colourbox

- Alle danske kvinder burde boykotte ’Danske Spil’, indtil spilleorganisationen ophører med den tv-reklame, der nedgør kvinder, som om de ikke havde forstand på noget, især sport. Sådan indleder Bent J., som mener tiden er inde til at respektere kvinder og deres indsigt i sport på lige fod med mændene. Han forsætter.

Udlændinge må undres
- Reklamebureauet, som står for reklamen, synes formentlig, at de har fundet på noget sjovt, men i virkeligheden er der tale om plat humor – desværre en form for humor, mange danske praler af at besidde til stor undren for udlændinge. Jeg elsker selv den ægte og elegante humor og kan ikke få nok af den. Danske mænd har alt for længe med platheder nedgjort kvinder. Mange danske kvinder dyrker i dag selv en sport og er fortrolige med andre sportsgrene, ofte på niveau med mænd.

Oddset reklamen 'Sædet brænder'

Dovne mænd
- Kunne Danske Spil ikke i stedet for finde på noget sjovt, om de mange dovne mænd, der fra tidlig fredag aften og helt frem til sent søndag aften ligger på sofaen med tv tændt og skiftevis ser sport og tager sig en ’morfar’. Hvornår finder Danske Spil ud af, at kunderne er voksne mennesker af begge køn, der også ønsker at blive behandlet som sådan??

Har Bent J. ret - er de omtalte reklamer typiske eksempler på plat danske kvindenedgørende humor, eller blot god humor?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere