Jeg fyrer jyden - ikke københavneren

Når cheferne skal vælge, hvem der skal ud af vagten, er jyder mere udsatte end københavnere

Danmark har mistet 150.000 arbejdspladser siden 2008 - og langt de fleste er forsvundet fra Jylland og Fyn. (Foto: Colourbox)
Danmark har mistet 150.000 arbejdspladser siden 2008 - og langt de fleste er forsvundet fra Jylland og Fyn. (Foto: Colourbox)

Hvem er finanskrisen gået hårdest ud over? Svaret er provisen, for ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at ud af 150.355 arbejdspladser Danmark har tabt siden finanskrisen begyndte i 2008, har Jylland og Fyn blødt mest arbejdspladser.

Jylland og Fyn rummer 53 procent af den danske befolkning, men hele 66 procent af de tabte job var i de to landsdele, viser tallene fra Aarhus Universitet. Omvendt er der kun tabt knap 17.000 arbejdspladser i København og omegn, skriver Børsen idag.

Læs også:

Se også: Spar 400 mio. - flyt statens arbejdspladser til Jylland

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd frygter man at den skæve fordeling af fyringer kan blive begyndelsen på dødsspiral:

- Når arbejdspladser nedlægges, er der mange, som søger ind til de steder, hvor der stadig er job at få. Det betyder, at virksomheder tøver med at slå sig ned i de ramte kommuner. For der er arbejdsstyrken jo forsvundet, siger senioranalytiker Erik Bjørnsted til Børsen.

Hvad mener du? Skal regeringen gøre mere for at skabe job i provinsen?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere