Er Søvndal ved at forære billioner væk?

nationen!-medlem Morten D. er bekymret over, at Villy Søvndal ser ud til at indgå en aftale om Hans Ø, der kan koste os mange penge

Canada til venstre, Grønland til højre - og midten ligger så Hans Ø. (Screendump fra googlemaps)
Canada til venstre, Grønland til højre - og midten ligger så Hans Ø. (Screendump fra googlemaps)

Villy Søvndal forærer billioner af dollars væk uden at ryste på hånden. Ifølge den canadiske avis, The National Post, er Canada og Danmark på nippet til at underskrive en aftale om Hans Ø, som ligger imellem Grønland og Canada.

Sådan indleder Morten D. et læserbrev til Ekstra Bladet, om de forhandlinger, der foregår mellem Canada og Danmark om retten til Hans Ø. Morten D. fortsætter sit brev således:

Olie og naturgas for milliarder
- Det forlyder i den seriøse avis, at danske diplomater skulle have godkendt en skillelinje lige gennem øen. Herved opgiver Danmark kravet på den 1½ kvadratkilometer store ø.

Læs også:

Se også: Avis: Danmark og Canada vil dele omstridt ø

- Øen i sig selv betyder ikke alverden. Men det vil betyde, at Canada overtager i tusindvis af kvadratkilometer af havområder, som alle forventes at indeholde olie og naturgas, som vil få oliereserverne i Mellemøsten til at blegne.

- Per Hækkerup gav i en kæmpe brandert i 1963, Norge deres største oliefelt, Ekkofisk, da han ikke fattede hvad han gjorde. Han må være stolt over Villy Søvndal, som fortsætter socialisternes tradition med foræringer af dansk sokkelområder..

- Danmark tjente i 2006 ca. 31 milliarder på nordsøolien. Til gengæld tjente Norge samme år over 400 milliarder på områder, der er en del af den danske fastlandssokkel. Er det virkelig hele regeringens politik, spørger Morten, og på National Posts hjemmeside raser debatten også for og imod en deling.

Thatcher ville have kæmpet
- Lad Danmark få den ø. Den er ubrugelig, skriver TO_Professional, mens Raynor er noget mere krigerisk indstillet og sammenligner situationen med Falklandskonflikten, mellem England og Argentina:
- Mon Margret Thatcher, æret være hendes minde, ville have opgivet denne ø?

Hvad synes du? Skal Danmark stå fast på at øen er dansk - eller skal vi acceptere en deling?

Konflikten om øen stammer tilbage fra 1973, hvor grænsen blev draget mellem Canada og Grønland.

Siden har både danskere og canadiere besøgt og gjort krav på øen, hvilket har sat gang i diplomatiske sværdslag mellem de to nationer.

I 2005 blev der indgået en aftale mellem de to lande om at forsøge at løse grænsestriden. Siden har udenrigsministerierne i Canada og Danmark forsøgt at løse konflikten.

National Post skriver, at 42 procent af canadierne ønsker, at deres regering skal 'følge en håndfast linje' i den territoriale disput, mens det kun gælder fem procent af danskerne.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere