Insider: Bendt B. skal være borgmester

Fyens Stiftstidende's kilder i den fynske afdeling af de Konservative siger at den tidligere formand er brandvarm som borgmesterfavorit

Skal Bendt Bendtsen satse på en borgmester-kæde i Odense?
Skal Bendt Bendtsen satse på en borgmester-kæde i Odense?

- Det må være en forsinket APRILS-NAR, skriver Mogens L, og Jesper C. bakker op med ordene:
- Faktisk kender jeg ikke nogen konservative der ligefrem ser op til Bendt. Kendiseffekten er ikke altid positiv.

Begge kommenterer på fyens.dk, der har historien 'K-kilder: Bendtsen er borgmesterfavorit', hvor Bendt Bendtsen - nuværende europa-parlamentariker og tidligere konservativ partiformand og minister - bliver nævnt som et 'brandvarmt' navn, når partiet skal finde spidskandidater til det kommunal valg, der skal holdes i november 2013.

Bendt Bendtsen har flere gange afvist at være borgmesterkandidat i Odense, men nu siger en kilde fra partiets top til avisen, at det skal man ikke tage for gode varer:

- Det er klart, at det skal han sige. Det gjorde Jan Boye også, indtil han til sidst meldte sig klar, siger kilden til Fyens Stiftstidende.

Hvad mener du? Kan Bendt Bendtsen blive borgmester i Odense?

I dag har de Konservative syv medlemmer af Odense Kommunalbestyrelse. Venstre har tre og socialdemokraterne 10.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere