VU: I kan forvente flere nazi-møder

Venstres ungdom trodser gårsdagens tumult og vil fortsat invitere nazister og folk med yderliggående meninger til deres debatmøder

Autonome demonstranter forsøgte at stoppe nazi-debat i går. (Foto: Anthon Unger)
Autonome demonstranter forsøgte at stoppe nazi-debat i går. (Foto: Anthon Unger)

Politiet uddelte både peberspray og knippelsuppe tirsdag aften, men alligevel vil Venstres Ungdom fortsat mødes med nazister til deres debatmøder.

– Vi vil ikke stoppe med at mødes med foreninger, der har yderliggående holdninger, siger landsformand i Venstres Ungdom, Morten Dahlin, til ekstrabladet.dk.

Som ekstrabladet.dk berettede i går, viste op mod hundrede demonstranter deres utilfredshed, da VU havde inviteret den kontroversielle nationaldemokrat og stifter af Danskernes Parti, Daniel Carlsen, til deres debatmøde.

Læs: ’Politiet brugte peberspray mod demonstranter’

På trods af den voldsomme røre er det ifølge Morten Dahlin fortsat vigtigt at give nazister taletid.

– Demokratiet er nazismens værste fjende, siger Dahlin og fortsætter:

– Vi tror på, at ekstremisme og totalitarisme skal bekæmpes med demokratiske midler som debat og det talte ord.

Venstres Ungdom havde i første omgang inviteret demonstranterne til at deltage i debatmødet, men de afslog.

– Jeg er ked af, at demonstranterne ikke deltog i den her debat med demokratisk vis, siger Morten Dahlin.

Hvad synes du? Skal nazister have taletid eller boykottes?

Daniel Carlsen, partileder, Danskernes Parti, siger i dag til ekstrabladet.dk, at han synes, det er en skam, at venstreekstreme kræfter angriber en demokratisk debat.

- Jeg er dog glad for, at det lykkedes os at snyde anti-demokraterne i samarbejde med politiet, så vi uhindret kunne deltage i mødet. Og uanset hvem der inviterer, så er jeg interesseret i at tage debatten.

Brug kommentarfeltet herunder.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen