Finanspagt: Den behøver du ikke stemme om

Juristerne har talt: Danskerne skal ikke stemme om EUs finanspagt. Er du tilfreds med det?

Finanspagten har som hovedformål at sikre økonomisk stabilitet i EU, så man undgår kriser fremover, og til det formål er de bundet af vækst- og stabilitetspagtens krav om, at det årlige budgetunderskud højst må være på tre procent af BNP og statsgælden højst 60 procent. Landenes strukturelle underskud (budgetunderskuddet renset for konjunkturudsving) må højst være 0,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Der kan dog i særlige tilfælde accepteres underskud på op til en procent. Reglerne skal skrives ind i de nationale forfatninger eller tilsvarende bindende lovgivning. Den danske regering vil opfylde kravet med en særlig budgetlov.
Sådan lyder de lidt knudrede formuleringer juristerne har tygget på. Og det skal vi ikke stemme om. Vi afgiver nemlig ikke suverænitet, siger juristerne, der har offentliggjort et notat, der kan læses her.

Grundlov og paragraf 20
Det, der er hovedballaden i godkendelsen, er paragraf 20, der blev tilført grundloven i 1953.
Her hedder det: 'Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.'
Problemet er, at hvis den skal i spil følger der både en folkeafstemning og et nyvalg med.
'Det afgørende for, om dansk tilslutning til en traktat forudsætter anvendelse af proceduren i grundlovens § 20, er derfor i første række, om den indebærer overladelse af beføjelser til en mellemfolkelig myndighed til at udøve lovgivende, administrativ eller dømmende myndighed med direkte virkning her i landet.', skriver juristerne.
Og det mener de så ikke Finanspagten gør.

Siger ja til bøder
Danmark står udenfor Euroen og havde egentlig ikke behøvet at deltage i Finanspagten. Hverken England eller Tjekkiet er med. Og de slipper så også for mulige bøder:
'Som artikel 171, stk. 2, indføres imidlertid en ny bestemmelse om gennem-tvingelse af Domstolens afgørelser. Ifølge den nye bestemmelse kan Kommissionen indbringe en medlemsstat for Domstolen, hvis medlemsstaten ikke inden en frist har truffet de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger. Domstolen kan herefter pålægge medlemsstaten at betale et fast beløb eller en tvangsbøde', står der blandt andet i den nye traktat.

NB: Nationen! har ikke juridisk embedseksamen og vi kan have taget fejl i fortolkningerne. Er der nogen derude, der er klogere end os, så skriv en kommentar herunder!

Mogens B. fra nationen! mener der skulle være stemt uanset hvad:
- Det kan godt være,at finanspagten ikke kræver afstemning ifølge juraen, men i demokraties ånd,og principper, bør man spørge folket om de igen er parat til,at afgive suverænitet til EU og Tyskland, skriver han.

Hvad mener du? Burde der have været en folkeafstemning uanset hvad?

0 kommentarer
Vis kommentarer