Protest: Sådan giver du ringen fingeren

Bind et gult skærf på antennen eller et andet sted på bilen, så de røde kan se, hvor mange vi er, som er modstandere af at skulle betale for at køre ind og ud af København, skriverK. Jensen i et læserbrev til Ekstra Bladet. Han indleder:

Giv betalingsringen det gule kort ved at binde et skærf omkring din antenne eller et andet sted på bilen. lyder K. Jensens opfordring. Foto: Colourbox
Giv betalingsringen det gule kort ved at binde et skærf omkring din antenne eller et andet sted på bilen. lyder K. Jensens opfordring. Foto: Colourbox

- Hvor dumme er vi danskere lige? Vi betaler verdens højeste indregistrerings afgift på biler. Vi betaler verdens højeste pris for benzin og diesel. Vi betaler tårnhøje kommuneskatter til vedligeholdelse af veje.

- Nu skal vi også til at betale for at køre ind og ud af København. Hvornår holder denne galimatias op, spørger K. Jensen, som mener, at betalingsringen er og bliver en beskatningsring. Han fortsætter:

Det er og bliver en beskatningsring
- Man vil lave en såkaldt betalingsring eller trængselsring omkring København, det er ligegyldigt, hvad man kalder den. Det er og bliver kun en beskatningsring, med et løst håndtag som man kan skrue op for efter behag.

- Ved næste valg sætter jeg mit kryds ved det parti, som afskaffer denne skatteskrue.

- Jeg vil opfordre alle bilister som er mod beskatningsringen til at binde et gult skærf på antennen eller et andet sted på bilen, så de røde politikere kan se, hvor mange vi er, som er modstandere af denne skatteskrue, lyder K. Jensens opfordring.

0 kommentarer
Vis kommentarer