Mænd bør ligestilles - også i døden

Når mænd beviseligt dør tidligere end kvinder, burde de vel også have en lavere pensionsalder, mener nationen!-debattør Claus J.

Mænd lever i gennemsnit 4,3 år kortere end kvinder. Bør mændene så ikke, i ligestillingens navn, kunne gå tilsvarende tidligere på pension? (Foto: Colourbox)
Mænd lever i gennemsnit 4,3 år kortere end kvinder. Bør mændene så ikke, i ligestillingens navn, kunne gå tilsvarende tidligere på pension? (Foto: Colourbox)

- I torsdagens Ekstra Bladet læser jeg, at den gennemsnitlige forventede levealder for drengebørn, født i 2012 er 77,3 år, mens de nyfødte piger kan se frem til at leve hele 81,6 år, skriver Claus J., som mener at dette statistiske faktum burde udløse en tidligere pension til mænd

Tidligere pension til mænd
- S og SF’s ligestillingsordførere burde nu løbe om kap hen til landets avisredaktioner med et forslag om, at mændenes pensionsalder skal være 4,3 år lavere end kvindernes, så vi kan få lige vilkår i vores otium. Med sådan et forslag kunne de to partier vise, at mistanken om, at ligestilling i deres verden kun er for kvinder, er ubegrundet. Men det går nok som med værnepligten – når det er kvinderne, der skal give afkald på privilegier i ligestillingens navn, er der larmende tavshed fra den kant.?

Bør mænd, pga. deres lavere gennemsnitsalder, have ret til tidligere pension end kvinder?