Syrien: Frit valg på fanatiker-hylden

Hvis udenrigsminister Villy Søvndal mener at vi skal støtte oprørerne i Syrien, hvem er det så præcis han mener vi skal støtte?

Hvis Villy Søvndal mener at vi skal medvirke til at vælte regimet i Syrien, hvem mener han så skal have magten efterfølgende? (Foto: AP)
Hvis Villy Søvndal mener at vi skal medvirke til at vælte regimet i Syrien, hvem mener han så skal have magten efterfølgende? (Foto: AP)

- Hvorfor skal Danmark blande sig i borgerkrigen i Syrien? I Syrien er der ingen grupper, som et demokratisk land kan støtte. På den ene side er en diktator, som gennem årtier har taget hensyn til mindretal, hvis de ellers holdt deres mund og rettede ind, skriver Morten D, som uden at være tilhænger af det nuværende regime, har svært ved at se et bedre alternativ blandt de mange oprørgrupper. Han forsætter.

Allahs Sværd
- På den anden side er mere end 20 oprørsgrupper, som hver især bekender sig til deres egen terrorist, for blot at nævne nogle: Allahu Akbar battalion – opkaldt efter krigsråbet ’Gud er stor’, som bruges ved terroristangreb. Khalid bin Walid battalion – efter Muhammeds hærfører, der ofte er omtalt som ‘Allahs Sværd’. Salaheddine Al-Ayoubi battalion – efter hærføreren Saladdin, der er berømt for sin kamp imod kristne korsfarere, og mindre berømt for sine massakrer på samme.Aboul Fidaa battalion – efter en mand der var berømt for sin kamp imod kristne korsfarere. Sultan Pasha Al-Atrash battalion – arabisk nationalist, deltog i flere oprør mod kristne franskmænd, og med til at sende en invasionshær af arabiske lejesoldater ind i Israel i 1948. Så hvem vil Søvndal støtte i borgerkrigen? Den gruppe, som hylder morderen af franskmænd og jøder, eller den gruppe, som kun myrder jøder?

Bør FN blande sig i situationen i Syrien, ligesom i Libyen - eller bør vi blande os helt uden om? Hvilke konsekvenser vil det få hvis regimet i Syrien falder?

0 kommentarer
Vis kommentarer