Offshore: Labour vil lukke egne skattely

2,4 millarder pund i ekstra skatteindtægter. Det er hvad Labour mener den engelske regering kunne få ind, hvis de tog fat deres egne offshore-skattely

'I disse tider, hvor man er nød til at være uretfærdig overfor borgerne i form af nedskæringer, bør alt gøres for at sikre at de, der bør betale skat, betaler deres andel'.
Sådan formulerer et ledende medlem af arbejderpartiet Labour sig idag i The Independent.
Partileder Ed Milliband har især fokus på Isle of Man og Kanal-øerne, to steder der egentlig hører under den engelske krone, men samtidig er ekstremt lukrative skattely for rige mennesker verden over.

EU for langsomt
Når man kan slippe for at betale skat, skyldes det huller i EUs skattelovgivning, huller man angiveligt arbejder på at lukke. Men Ed Miliband mener det går alt for langsomt, og imens går der milliarder af skattekroner forbi de offentlige kasser.
- At få brudt hemmelighedskræmmeriet omkring skattely er det vigtigste vi kan gøre, for at inddrage den skat, der er det eneste alternativ til nedskæringer, sagde Richard Murphy fra Tax research.

Læs også: Skattely: USA kæmper mod Schweizisk bank

Masser af penge
Men det er ikke kun i skatte-ly, at pengene går udenom de engelske kasser: På grund af en særlig lov, der betyder at man har lov til at få opholdstilladelse i England, hvis blot man har en stor formue, søger flere og flere meget rige mennesker til London - hvor de ikke behøver betale skat.
I 2011 blev der givet 320 opholdstilladelser til folk med over en million pund i formue. De fleste af dem er russere, men også kineserne er ved at være godt med - de stod for 15 procent af tilladelserne.

Herhjemme står Danmark også overfor svære nedskæringer overalt. Tror du, der gøres nok for at sikre at alle betaler den skat de skal?

0 kommentarer
Vis kommentarer