Du betaler: Drop Bededag og frokostpause

I trepartsforhandlingerne er der to store forslag: Ingen fri på bededag - og betal selv for frokostpausen. Nationen! har et alternativ

Der er lagt i ovnen til, at lønmodtagerne også skal betale for krisen - og sikre arbejdskraft i fremtiden. Fagbevægelsen overvejer angiveligt at 'sælge' de offentligt ansattes betalte frokostpauser eller store bededag i forsøget på at øge arbejdsudbuddet med 20.000 personer og sikre fire milliarder kroner ekstra i statskassen. Modprisen skulle være en "historisk efteruddannelsesreform" samt en reform af aktiveringsindsatsen.
Og det er ikke alle, der ser lige positivt på det.
- Jeg kan ikke forestille mig, at det kan blive til virkelighed at afskaffe den betalte frokostpause til de offentligt ansatte. Det vil jo også være en ensidig handling overfor de offentligt ansatte. Men regeringen består af tre partier, som skal forhandle for at nå en fælles holdning, siger Eigil Andersen, arbejdsmarkedsordfører for SF.

Hvad med 1. maj?
Store Bededags eventuelle afskaffelse som fridag er også løbet ind i modstand - det er her danskerne holder konfirmationer, siger blandt andet Dansk Folkeparti. Men nationen! har et andet forslag:
- Skrot 1. maj - den er alligevel blevet til "først mig"..., skriver Jens R.

Hvad vil du helst undvære? Frokostpause, Store Bededag eller....1.maj?

0 kommentarer
Vis kommentarer