Mariager laver omvendt betalingsring

Der er ikke trafik nok i Mariager. Slet ikke nok. Nu bliver de få bilister stoppet og tilbudt gavekort, der kan byttes i butikkerne

En visualisering af hvordan den Københavnske betalingsring kunne komme til at se ud. Men i Mariager gør de det lige omvendt(Foto: EPN)
En visualisering af hvordan den Københavnske betalingsring kunne komme til at se ud. Men i Mariager gør de det lige omvendt(Foto: EPN)

- Det er ikke en aprilsnar. Vi er blot rigtig glade for at få folk ind i kommunen og det vil vi markere med at indføre en omvendt betalingsring, hvor man belønnes med gaver og værdikuponer når man besøger området, lyder det fra erhvervsdirektør Torben Ladefoged, Mariager Fjordområdet.
- Vi er alle enige om at en omvendt betalingsring er en super ide. Derfor bakker de handlende op med både søndagsåbent og et overflødighedshorn af gavekort mv., som udleveres til trafikanterne fra kl. 10.30 søndag d. 1. april 2012. Områdets butikker holder åbent fra kl. 11.00 til kl. 15.00 og der vil være masser af aktiviteter i de fire byer, lover Lone Jespersen fra Hadsund Handel.

Mange på trafik
Når det er vigtigt at understrege, at det ikke er en aprilsnar, hænger det sammen med at den Omvendte Betalingsring indføres officielt den 1. april. .
Brandinggruppen "Mariagerfjord NOGET for livet" samt områdets fire handelsstandsforeninger i Hobro, Arden, Hadsund og Mariager, har i fællesskab ønsket at markere, at man i Mariagerfjord rigtig gerne vil have folk ind i kommunen. Derfor bliver der holdt søndagsåbent i de fire byers butikker og uddelt gaver og værdikuponer til en god søndagshandel ved vejene.
Det skriver Hobronyt.dk.

Omvendt P-Bøde
Og som om gavekort og fri kørsel ikke var nok, så vanker der måske også en 'omvendt p-bøde': Arrangørerne oplyser nemlig, at man på selve dagen også kan risikere at få en omvendt parkeringsbøde, som også kan fremme en god handel i byernes butikker.

Er der andre steder, hvor der burde være en omvendt betalingsring?

0 kommentarer
Vis kommentarer