AV: Kulden kan koste os kassen

Både forsikringsselskaber og kunderne, deriblandt dig, kan se frem til isnende kulde på kontoen. Den Sibiriske vinterkulde, som lige nu er ved at indtage landet, fører traditionelt masser af skader med sig. Er du parat?

Frost- og vandskader hører til vinterens faste uorden.
Og jo koldere, des værre. Og ikke i alle tilfælde er man dækket af sin forsikring. For eksempel kan det få alvorlige følger, hvis ikke man har taget nogle forholdsregler, når frosten og sneen melder sin ankomst.

Husk eller det koster!
Sidste år gav Falck gode råd til danskerne:
- Rens tagrender. Det er vigtigt, at vandet kan løbe frit, og at tagrenderne ikke er stoppede. Ellers kan det forårsage fugt og vandskader.
- Også dine afløb skal være rensede. Hvis ikke de er renset, kan det medføre vandskader.
- Tjek tagkonskruktionen. Man skal sikre sig, at der ikke er huller i taget. Hvis der er små huller i taget, risikerer man, at der kommer fygesne ind på loftet. Det kan både forårsage fugt og vandskader.

Se også: Læsernes længste is-tappe - galleri fra sidste vinter

- Vær forberedt. Sørg for at have sneskovle og salt parat. Og du skal hele vinteren løbende være opmærksom på istapper. Sørg for at få dem pillet ned, inden de bliver for store. Det kan være farligt, hvis en istap løsner sig og falder ned.

Skriv!
Vi vil gerne i kontakt med de af jer, der har lært det på den hårde måde under nogen af tidligere, iskolde vintre og har fået økonomiske smæk af kulden.

Hvis du har haft økonomiske lommesmerter i forbindelse med tidligere vintre, så send en mail. Husk at opgive navn og telefonnummer. Send din beretning til: flmo@eb.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer