Støvsuget for fornuft

Hvem skal flytte møblerne, mens robotten farer rundt, spørger B. Frøhlich i et læserbrev til Ekstra Bladet i anledning af Margrethe Vestagers forslag om flere robotstøvsugere

- Hvad i alverden sker der i hovedet på Margrethe Vestager, hun virker støvsuget for fornuft. Hun har slet ikke tænkt sig om, lyder indledningen på B. Frøhlichs læserbrev.

- Hvem skal flytte møblerne, når robotten farer rundt? De ældre falder måske over den og brækker arme og ben, hjælper robotten dem så op igen?

Billigere med en pille
- Min gamle mor på 90 år faldt og brækkede lårbenet, og havde hun ikke haft kaldeapparatet om halsen, kunne hun have ligget længe i lejligheden med store smerter. Nu er kaldeapparatet taget fra hende af sparehensyn. Min mor blev bedt om at købe en mobil telefon med store taster, fint nok, men hun er svagtseende og kan ikke se tasterne.

Lettere for kommunen
- Der skal anskaffes computer, robotstøvsuger og mobiltelefon for at gøre det lettere for kommunen, men som min mor siger: Var det ikke lettere og billigere, at vi fik en pille alle sammen, så har kommunen da ikke flere udgifter på os, lyder den lidt morbide slutning på B. Frøhlichs indlæg.

Hvad mener du. Er robotstøvsugere en god ide?

0 kommentarer
Vis kommentarer