Farvel privatliv: EU vil styre dit internet

Først var der PIPA og SOPA, hvor rettighedshavere fra USA ville kontrollere nettet. Begge er i mølposen. Men nu er det deres storebror, ACTA, der spøger. Og det er blandt andet EU der står bag

Med ACTA skal din internetudbyder holde øje med dig. Hele tiden(foto: Screen dump fra video)
Med ACTA skal din internetudbyder holde øje med dig. Hele tiden(foto: Screen dump fra video)

ACTA eller Anti-Counterfeiting Trade Agreement, handler på overfladen om kopimedicin og den slags. Umiddelbart kan man jo ikke have meget imod, at EU og USA vil gøre noget seriøst for at stoppe handel med falsk Viagra og andre farlige kopiprodukter, men problemet er angiveligt, at det handler om meget, meget mere:
Når traktaten vedtaget, skal alle internetudbydere nemlig holde øje med al data fra brugerne, da de bliver juridisk ansvarlige for, hvad brugerne gør! Og hvis du skulle finde på noget som helst, der indholder brud på ophavsretten, så er du for alvor på den!

Smides af nettet
Hvis du f.eks. får en tatovering af et copyrightet logo, tager et billede og smider på Facebook, ja så kan du risikere at blive smidt af nettet, få en bøde eller sågar komme i fængsel! Og gør du noget tilsvarende med f.eks. musik eller film er fængsel helt sikkert indenfor rækkevidde.
Hører du til den den af befolkningen, der foretrækker totalt anonym kommunikaton via f.eks et TOR-netværk, får ACTA også indlflydelse: Stærke kræfter bag ACTA ønsker nemlig helt at kriminalisere brugen af den slags tjenester.
Og så vil ACTA iøvrigt indføre en global standard for alle patenter på medicin og mad.
Det vil gøre landmænd over hele verden fuldkommen afhængige af de, der ejer patenterne på så-sæd, og det er ikke billigt.

Hemmelige forhandlinger
Og så ved vi faktisk ikke så meget mere. Forhandlingerne er nemlig hemmelige og kun meget få detaljer er sluppet ud.
Electronic Frontier Foundation EFF har samlet lidt op:
Ifølge dem, er målet at skabe en ny standard for rettighedslove og muligheder for sanktioner, inklusive fængselsstraffe og lukning af internetforbindelser og der skal være fri bevægelighed af information mellem de underskrivende landes politi-styrker.
På EUs egne sider er der lutter trøstende ord: Du kan stadig bruge Twitter, Facebook og andre sociale medier som du plejer. Og vi undersøger ikke din computer eller smartphone.

Diskussionspapir
Et enkelt dokument er lækket til offentligheden: "Discussion Paper on a Possible Anti-counterfeiting Trade Agreement" - et diskussionspapir. Ifølge det, ska man 'aktivt opfordre Internet udbydere til at samarbejde med rettighedshavere om at fjerne materiale, der krænker ophavsretten. Noget af den rettighedsindustri, der støtter ACTA har også bedt om decideret, tvungen filtrering direkte på Internet Udbyder nivau og krævet at der indføres en Three Strikes Sanktion, hvor en bruger smides af nettet efter tre krænkelser.
Der ligger flere videoer på nettet, der forsøger at forklare dette mere simpelt. Her er gruppen anonomous forklaring:

Og her er en mere pædagogisk.

En stor underskrift indsamling på nettet har ligenu over 150.000 underskrivere her.

Er ACTA enden på det frie, anonyme, internet? Og er du tryg ved, at den udformes i hemmelighed, af mennesker, der ikke er demokratisk valgt?

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen