SKAT kræver 12.000 kroner i moms af hashsalg

Lars Kragh Andersen, aka Licens-Lars, har fået en momsregning fra SKAT på 12.000 kroner for sit firma 'Narkosalg for frihed'. Han nægter at betale

Lars Kragh Andersen i færd med at sælge en joint til 20 kroner(foto: fra Facebook)
Lars Kragh Andersen i færd med at sælge en joint til 20 kroner(foto: fra Facebook)

Sidste år stiftede Lars Kragh Andersen firmaet 'Narkosalg for frihed' hvor han solgte hash-cigarretter fra sin lejlighed. Det var billigt, og eneste betingelse var, at handlen skulle dokumenteres med et billede på Facebook.
Formålet var ifølge Lars Andersen at gøre opmærksom på det tåbelige i narkotikalovgivningen.
Det varede dog lidt tid før myndighederne reagerede, så Lars var nød til at anmelde sig selv! Nu er der er en sag igang.

12.000 kroner
Og så kom der et brev med posten.
- Skat forsøger at inddrive 12.000 kroner i moms af min virksomhed. Ganske morsomt, at staten forsøger at tjene på en virksomhed, der udelukkende beskæftiger sig med ulovligt salg af narkotika. Jeg sendte straks et svar til dem og vedlagde en vareprøve, skriver Lars Kragh Andersen, der altså har sendt SKAT en joint.
Læs hans svar her

Automatisk
Da Lars Andersen ikke selv har indberettiget moms for sit firma, sætter SKAT automatisk et beløb.
Men han har ikke tænkt sig at betale:
- I øvrigt vil jeg informere om, at I ikke får en krone af mine penge ad frivillighedens vej. Som en lille bonus har jeg vedlagt en vareprøve på et af mine produkter.. Narkotika vedlagt, skriver han.

Ligesom sexbranchen
Balladen har adstedkommet en del sjov på Facebook.
Men også en kommentar fra en sexarbejder, der skriver:
- At en indkomst er erhvervet ved en strafbar handling udelukker ikke i sig selv, at indkomsten kan beskattes. Det har vi i sexbranchen vist og mærket til i mange år...

Er det sjovt, at Lars Kragh Andersen har sendt en joint til skat? Tror du han får en hård dom? Og burde han betale moms?