- Den betalingsring kommer selvfølgelig. Det har ikke en dyt med trafiktæthed/trængsel at gøre. Den bliver etableret fordi det er en indtægtskilde til den slunkne statskasse !! -Og bare vent, roadpricing kommer også -- af samme årsag!!
Sådan skriver Jørgen B. i en kommentar til dagens historie om den planlagte betalingsring rundt om København.
Eksperter: Betalingsring er spild af tid og penge . Flere eksperter mener, at ringen er gammeldags og anbefaler regeringen at satse på et GPS-baseret kørsels-afgiftssystem - men transportministeren holder fast i ringen med ordene:- Det vigtigste er, at vi anvender gennemprøvede simple løsninger.
Men hvad synes du? Er en ring bedre end et GPS-system?
Morten L. fra nationen! er ikke i tvivl:
- Eksperterne udtaler at en betalingsring er spild af penge og tid. Ergo det virker IKKE. Henrik Dam Kristensen vil ikke lytte til kritikken, da han ønsker et system der 100% virker. Tror Henrik Dam Kristensen skulle lytte lidt mere til eksperterne, eller kalde en spade for en spade og erkende, at betalingsringen blot er en ekstra skat for bilisterne.
Foto: Mik Eskestad
Ivan K. synes debatten er forfejlet - for hvorfor overhovedet have en betalingsring/trængselsring, eller roadpricing? han skriver:
- Vi har verdens højeste registreringsafgifter på køretøjer, og herudover har vi søreme også den næsthøjeste afgift på brændstoffet.
- På bilsiden betaler vi 192% i registreringsafgift, så en bil som tyskerne og svensker betaler ca. 100.000 DKK for, i Danmark koster 300.000 DKK.
- På brændstoftssiden, koster en liter ren benzin ca. 50 øre i produktionsomkostninger, og med lidt distribution burde den ikke koste mere end et par kroner i Danmark. Alligevel betaler vi 11-12 kroner pr. liter. Og den liter diesel som bevisligt er meget billigere at producere, og som tillader bilerne at køre længere på literen, er omtrent lige så dyr.
- Danmark er et afgiftsland, hvor den eneste udvikling er at hitte på nye afgifter, og så iøvrigt tvinge dem ned over befolkningen. Roadpricing-systemet vil sørge for, at alle - uanset de kører eller ej - skal betale en "startafgift" hvert år. Nogenlunde som med registreringsafgifterne. Uanset du kører i din bil eller ej - skal du betale.