Lars Løkke Rasmussen (V) har alle dage set både vrissen og vranten ud, men i år gik det helt galt. Så slemt var det, at Pia Kjærsgaard (DF), mens manden endnu var statsminister, gav ham gode råd i Berlingske:
– Løkke skal vise meget mere overskud. Bare fordi man har en dårlig dag, duer det ikke at optræde sur og vrissen.
Hvis Pia Kjærsgaard fortæller én, at man virker vrissen, så er der nok noget om snakken. Hun er jo selv dansk mester i mopsethed. Hans Engell havde for et par år siden også et råd til Lars:
’Det vigtigste er, at Løkke holder op med at ligne en mand, der har den ene fod i graven og den anden på en bananskræl.’
Det råd har Lars ikke fulgt. I år har han nærmest været på nippet til at gå i spagat for at have fødderne placeret begge steder.
Kæderyger
Men han har også haft meget at være sur over, og bedre bliver det jo ikke af, at han typisk selv har skabt problemerne. Tag Birthe Rønn Hornbech (V), modtager af Ekstra Bladets nytårstorsk i 2008. Hun havde brugt år på at føre bevis på, at hun var uegnet som integrationsminister, men først da det blev afsløret, at hun havde ladet sit ministerium blæse på loven, greb Lars ind.
Birthe Rønn beskrev selv fyringen i en bog:
’Vi taler i nogen tid over en kop kaffe. Han kæderyger.’
Fyringen foregik på Marienborg. Havde Lars fyret Birthe Rønn på sit kontor på Christiansborg, mens han kæderøg, ville han under samtalen være nødt til at sidde inde i den rygekabine, han har fået opført. Det ville have set sært ud.
Birthe Rønn og undervisningsminister Tina Nedergaard (V), der gik samtidig, blev erstattet af to mænd. Med sikker sans for timing valgte Lars at offentliggøre skiftet på Kvindernes Internationale Kampdag.
Arbejderparti
Lars bebudede, at efterlønnen skal forringes drastisk. Som han forklarede:
’En 61-årig er da slet ikke gammel.’
Her så han bort fra sig selv. Politikerne er gamle, når de runder de 62. Så kan Lars, indtil han når den pensionsalder, som gælder for os andre, få udbetalt over 600.000 kroner om året uden at røre en finger.Lars erklærede:
’Vi er nødt til at kræve mere af hinanden.’
Men han mente:
’Vi er nødt til at kræve mere af jer.’
Fiasko
Det fik en del til at tale om hykleri, og så blev han jo sur igen. VK-regeringen har fra dag ét haft som erklæret mål at gøre landets administration mindre bureaukratisk med færre regler. Lars udtalte:
– Vi lover at begrænse skemaer, bureaukrati og procesregler.
I 2001 blev danskerne dynget til med 1084 nye love og bekendtgørelser. Sidste år var tallet 1643. En stigning på 66 procent. På baggrund af sådan en fiasko forstår man nok, at manden er mut.
Svineri
Værst var det, at Lars mistede statsministerposten. Ikke alene havde han vænnet sig til at have magten – kort efter regeringsskiftet væltede det også ud med ulækre sager.
På Lars’ vagt var der i nogle af ministerierne opstået en syg virksomhedskultur, som ikke veg tilbage fra magtmisbrug og ulovligheder. Vi ved ikke, i hvor høj grad Lars var involveret i svineriet, for han svarer nødigt på spørgsmål om det.
I stedet gløder hans øjne og en stille røg siver ud af hans ører.
Så er han virkelig, virkelig sur. Lars Løkke Rasmussen bliver nok også gal, hvis han får torsken, men han har knageme fortjent den.
2. juledag begynder afstemningen om, hvem der skal være årets nytårstorsk. Læs om de ni andre nominerede her:
Her kan Thorning få en tiltrængt sejr <b>Her kan Thorning få en tiltrængt sejr</b>
6 beviser på at Joachim B. er torskedum <b>6 beviser på at Joachim B. er torskedum</b>
Troels Lund nomineret til årets kvaj <b>Troels Lund nomineret til årets kvaj</b>
Derfor er Ole Sohn en kæmpe-torsk <b>Derfor er Ole Sohn en kæmpe-torsk</b>
Manden uden holdninger <b>Manden uden holdninger </b>
Måske den torske-dummeste kronik i 2011
<b>Måske den torske-dummeste kronik i 2011</b>
Mr. 3% - Barfoed lugter af torsk
Mr. 3%
Stang-Bacardi nytårstorsk <b>Og glem ikke: Stang-Bacardi nytårstorsk</b>
Plus denne: Kæmpetorsk: Storslem til Özlem Kæmpetorsk: Storslem til Özlem