- Som mor til både en datter på 12 og en søn på otte ligger jeg ofte inde med masser af udmærket ’arve-tøj’ og ’arve-legetøj’. Vi er selv så heldige at kunne arve en del smart tøj fra familien i Jylland til sønnike. Det er vi så glade for, at jeg nu vil forsøge at udbrede ideen.

Sådan indleder Kia A. fra København et læserbrev til nationen! Hun står uforstående overfor mange forældres forkælede forhold til brugt tøj og legetøj

Hvad er problemet
- Når vi spørger andre, om de vil arve noget, mærkes en enorm kræsenhed, hvilket jeg slet ikke forstår? Tøjet er jo pænt og velholdt, så hvad er problemet? Jeg overdrager gerne tøj, hvis forældrene altså er lige så positive omkring ordningen, som jeg selv er. Rynkes der for meget på næsen lukker jeg for gaveboden og gemmer tøjlageret til andre, som måske vil sætte mere pris på tilbuddet.

Selv fattige er uintresserede
- Så vi kan hjælpe hinanden med f.eks. tøj til børnene – men ikke alle (selv mindrebemidlede) er dog helt interesserede - når det kommer til stykket?! I øvrigt: Der hvor vi bor, har vi et storskraldsrum, hvor der smides masser af gode ting ud – også nyt tøj, hvor prismærkerne stadig sidder i. Jeg forstår ikke den smide-ud-tendens! Giv det dog til nogen – eller til en genbrugsbutik i det mindste!?

Har Kia A. ret - er danskerne blevet for forkælede, når de ikke engang vil bruge, næsten nyt, brugt tøj til deres børn? Er det en generel tendens i samfundet?

Ville du heller ikke bruge brugt tøj til dine børn - uanset tøjets stand?