Homoseksuelle foran mit alter - næ tak

Hver fjerde præst vil ikke vie homoseksuelle par - sådan står der ikke i Biblen, siger en af dem

En lang række lovændringer skal sørge for, at homoseksuelle kan blive viet i kirken. Men hver fjerde præst siger nej. (Foto: Johnny Frederiksen)
En lang række lovændringer skal sørge for, at homoseksuelle kan blive viet i kirken. Men hver fjerde præst siger nej. (Foto: Johnny Frederiksen)

- Hør nu her! Det er jo vanvittigt at politikere får lov til at lave den kristne kirkes regler om. Politik og religion SKAL skilles ad. Man kan ikke lave om på foreks. kristendom, bare ved at lave et demokratisk valg. Biblen siger: Gud er den samme i går, i dag, ja til evig tid. Det betyder at mennesker i 'al deres visdom' ikke skal tro at "de ved bedre end Gud".

Sådan skriver nationen!-medlem Troels M. i et af de 204 indlæg, der foreløbig er kommet til artiklen 'Homoseksuelle får lov at sige ja i kirken'- og de fleste er enige med Troels. Og spørger man de danske præster, så er 28 procent ogås imod, at homoseksuelle skal have samme ret som heteroseksuelle til at blive viet foran et alter. Det viser en rundspørge DR Nyheder har lavet.

DR Nyheder har spurgt i alt 1.921 præster. 1.137 har svaret, og af dem mener 62 procent, at homoseksuelle skal kunne bliver viet i folkekirken på samme vilkår som heteroseksuelle. 28 procent er som sagt i mod.

Præsten ved Karlslunde Strandkirke, Jesper Oehlenschläger, tilhører mindretallet:

- Som præst i i folkekirken er jeg forpligtet til at forrette ritualer, som er i overensstemmelse med det, som er kirkens bekendelse og grundlag, og det er selvfølgelig Bibelen, siger han til DR Nyheder.

- Spørgsmålet om vielse er meget tydelig, når vi kigger i de bibelske skrifter. Bibelen lærer os at Gud i kærlighed har skabt mennesket som mand og kvinde og skabt dem til at leve sammen som mand og kvinde, siger Jesper Oehlenschläger.

Hvad siger du? Kan du gå i en kirke hvor de siger ja til bøsse-bryllupper - eller hvor de siger nej?