TV: Se dræberhajen der bed ben af mand

Michael Cohen, 42-årig regnskabsfører fra Cape Town, mistede et ben og en del af det andet, da han insisterede på at bade fra Fish Hoek Beach selvom stranden havde været lukket i 90 minutter. Se dræberhajen her

Her er den, angiveligt: Den hvidhaj, der bed to mand af en 42-årige sydafrikaner, der insisterede på at bade trods forbud(Screenshot fra Video)
Her er den, angiveligt: Den hvidhaj, der bed to mand af en 42-årige sydafrikaner, der insisterede på at bade trods forbud(Screenshot fra Video)

Michael Cohen, 42-årig regnskabsfører fra Cape Town, ville ud og bade, selvom der flere hajer lige var blevet observeret ud for Fish Hoek Beach. Første gang han gik i, holdt dyrene sig væk, men anden gang slog en af dem til. To af de modigste strandgæster kæmpede sig ud til ham, og reddede ham i land: Han havde mistet højre ben og en stor luns af venstre ankel, men han overlever angrebet.

Amatør fik billederne
Kort efter angrebet og mens redningsfolk på stranden stadig var igang, startede Bruce, en Sydafrikaner, der bor tæt på stranden, på Highway Road sit kamera.
Og fik disse billeder af hajen, der stadig patruljerede området, helt upåvirket af helikoptorer og redningsfolk. Fish Hoek er kendt som tilholdssted for hvidhajer og der har været en række angreb i området før. Og dagen efter angrebet – ja, så kom det store dyr såmænd igen. Bruce havde også kameraet fremme denne gang.
- Jeg kunne næsten ikke tro det. Den kom igen og hang ud i 4 timer, det længste, den nogen sinde har været her, skrev han på sin YouTube side.

Vil se blod
I kommentarerne under Bruces klip, der er set 600.000 gange, er der ikke megen medlidenhed at hente for stakkels Michael Cohen. En af de mildere lyder:
- Jeg føler mig skyldig. Jeg havde faktisk håbet at se blod og indvolde. Jeg er en syg mand, skriver een.
- Der var hajflag! Uvidenhed er smukt. Eller hvad?, skriver en anden.
- Jeg ville bare ønske at folk tænkte sig bedre om, før de gik i vandet! Jeg elsker at tage mine børn med på stranden, men jeg tager advarsler alvorligt og undersøger vandet før vi går ud, skriver Kd4Sai.
Og så er der dem, der ikke tror på, at videoen er sand.

Kan man se snoren?
- Det er fucking fake! Man kan se snoren, skriver een men bliver straks irettesat af en lokal beboer:
- Videoen er taget syd for Fish Hoek stranden fra bjergsiden når man ser mod nord ved Cape Town. Det sprog de taler er Afrikaans, der minder meget om hollandsk. Jeg kan se mit eget hus på filmen. Og den fyr er heldig at han overlevede! Jeg plejede at svømme der, da jeg var ung, før alle de angreb begyndte, skriver Shrike200.

Et ben tilbage
- Den ser lidt sløv ud den haj? Måske skulle den lade være med æde dumme englændere?, skriver en anden.
Allan A. på nationen! har heller ingen medlidenhed:
- Ja, det er jo så konsekvensen af den holdning, som flere og flere mennesker har - menlig at de gør præcist hvad der passer dem og ingen skal fortælle dem hvad de skal gøre. Han kan jo tage en svømmetur mere senere - der er jo et ben tilbage til hajerne....., skriver han.

Lad nu hajerne være
Kasper J. holder heller ikke med Michael. Men med hajen:
- Dumdristigt må man sige - og han betalte desværre prisen :-( Håber bare at de lader hajen være i fred! Den har ikke gjort noget forkert, den tog bare den chance den blev budt og skal ikke betale for menneskets dumheder..!, skriver han.
Mathias J. er endnu mere direkte:
- Man kan jo ikke have ondt af idioten...

Michael Cohen ignorerede advarsler og hajflag. Er han selv ude om det?