- Det lyder helt ude af proportioner, at ét møde og to telefonsamtaler med en kan rocker betyde, at man ikke kan blive minister.
Den holdning har et overvældende flertal af de 3745 personer, der siden i går aftes har svaret på spørgsmål om Sass-sagen her på siden.
Forlanger åbenhed
- Enten lyver Sass og Helle holder hånden over ham, så han stadig kan forblive som MFer, eller også er PET alt for hårde, skriver Kenn T., og Geert H. forlanger PET på banen:
- Vi må, som offentlighed, forlange at få at vide hvad det er der diskvalificerer SASS som ministeremne. Er det kun den kontakt der er offentliggjort, må vi forlange en ændret kurs. Uanset politisk tilhørsforhold, om man kan lide personen eller ej, er det helt uacceptabelt, at den pågældende episode skal kriminalisere nogen som helst. Det er en ekstremt farlig udvikling, at det skal være samfundet der afgør hvem man må TALE med!
Flertal: Sass må forlade FolketingetLæs også: PET: Andre problemer med Sass
Kun 21 procent mener at den form for rockerrelationer som Sass har fortalt om kan koste en ministerpost, og hele 6 ud af 10 læsere, at PET må fremlægge alle de detaljer, der har fået dem til at vurdere at Sass er en sikkerhedsrisiko.
PET styrer landet - eller hvad?
- Hvis man vil repræsentere det danske folk i Folketinget, så må alt da frem, så man ved hvem man vælger, skriver Erik A. således, og Leif C. stemmer i:
- Det lyder nærmest som om det er PET der styrer landet. Jeg synes de må offentligøre alle detaljer, uanset hvad det måtte være, og så må Sass tage konsekvensen hvis der er noget der er skjult, i modsat fald er det på tide at PET bliver styret i stedet for at de styrer os, vi har vel demokrati eller hvad, mener Leif C.
Men hvad mener du? Skal PET ud af busken?
Det er iøvrigt ikke kun nationen!, der kræver at Politiets Efterretningstjeneste kommer ud af busken - også Venstres retsordfører kræver Sass-sagen fremlagt:
- Sagen er så speciel og principiel, at jeg ville finde det naturligt, om PET i et nærmere omfang angav begrundelsen for den manglede godkendelse, siger Venstres retsordfører Kim Andersen, til Nordjyske.
Ved du noget om Sass, så send mms (det koster alm. sms-takst) eller sms 1224 eller mail til 1224@eb.dk.