TV: Hurra: Endelig alene i tre måneder

Nu er det officielt vinter på den nordligste bebyggelse, Station Nord. Gæsterne, teknikere fra Danmark, skal hjem. Og de fem faste folk skal være alene resten af vinteren. De glæder sig

Danmarks nordligste beboelse: Station Nord(foto fra video)
Danmarks nordligste beboelse: Station Nord(foto fra video)

De er fem fastansatte, kaldt 'fupper' skal tilbringe vinteren alene på den nordligste beboelse i Danmark. Men først kommer et Hercules-fly fra Aalborg forbi for at se til folkene, fikse de sidste tekniske ting og bagefter flyve 'sommergæsterne' hjem.
Sommer har der nu ikke været meget af.
- Det har været den vådeste sommer nogensinde heroppe, så vi er noget forsinkede med at lave eftersyn, fortæller John Lau fra Station Nord.
Noget af det, der skal fikses, er de store sneslynger, der bruges til at holde landingsbanen klar. Dem er man helt afhængige af.

Smeltevand fra sø
Alt vand til stationen skal hentes i en smeltevandsø et par kilometer væk og det sørger Glenn Warming for.
- Der er mange spændende opgaver heroppe. Man kan køre med store maskiner og rydde sne, og det er faktisk sjovere end det lyder, siger han.
Alle de fem faste glæder sig til, at sommergæsterne tager hjem.
- Så bliver der mere ro. Det glæder vi os til, siger en af 'Fupperne'.