Stop konspirationsløgne om 9.11

To mand har påtaget sig en umulig opgave: At aflive samtlige konspirationsteorier omkring 11. september
- Sandheden er ubærlig, men hold dog fast i fakta, siger de

ekstrabladet.dk mindes den skelsættende begivenhed for 10 år siden.

Du kender dem godt. De kaldes konspirationsteorier, og de findes overalt på internettet, og rigtig mange af dem handler om 11. september 2001.
Det var et missil, der ramte Pentagon, ikke noget fly. World Trade Center blev ødelagt af en kontrolleret nedrivning med nanotermit, så ejerne kunne hæve forsikringspengene. Og det hele var planlagt af et hemmeligt selskab, og den amerkanske regering, der så kunne legitimere deres deltagelse i krigene mod Irak og Afghanistan.
Sådan lyder nogle af de mange teorier, og de har millioner af tilhængere verden over.
Men nu har to danskere bestemt sig til at få skik på fakta og fiktion.

Læs også: WTC: Terror udført af global elite?

19 terrorister rammer tre ud af fire
- Det, der skete den 11. september i USA, var at 19 terrorister fra Al-Qaeda kaprede fire fly og fløj to af dem ind i World Trade Center. Det tredie ramte Pentagon, og ombord på det fjerde fly overmandede passagererne gidseltagerne, og flyet styrtede ned, før det kunne nå sit mål. Og så mener jeg ikke, den er længere, fortæller Steen Svanholm fra websitet ' 911facts.dk - myter og sandhed om terrorangrebet den 11. september 2001'.
Er der noget nyt i det, spørger nogle læsere sikkert, mens andre, og det er en ganske stor gruppe, allerede nu sidder og dirrer med fingeren på kommentarknappen for at få lov til at skrive om nano-termit i tårnene, kontrollerede nedrivninger, ' false flag operation' og mystikken om bygning 7.
Og der er meget mere. Faktisk opregner 911fact.dk næsten 70 forskellige konspirations-teorier, der alle hævder, der skete noget helt andet, da World Trade Center(WTC) sank i grus, og Pentagon blev skadet.

Vrede mails
Steen Svanholm er lærer og musiker og har lavet websitet sammen med IT-manden Claus Larsen. De mødtes via diverse chatrum på nettet, hvor de begge forsøgte at få 'lidt fornuft' ind i de ofte ret ophedede debatter omkring 9.11. Sammen skabte de websitet, mest via Skype, og de kunne så gå i luften i august i år.
- Jeg var faktisk selv faldet for en konspirationsteori for et par år siden! Jeg havde set en video på nettet, hvor man påstod, at der var eksplosioner inde i WTC, efter at flyene havde ramt. Man kunne endda høre lydene. Men jeg har en ven, der ved noget om videoproduktion, og han kunne hurtig afvise det som fusk og svindel. Men samtidig fandt jeg ud af, at der var mange der troede på den slags. Jeg kender endda til folkeskolelærere som tror på det. Og jeg kunne frygte, at min søn eller andre børn ville være alt for lette ofre, hvis de blev udsat for konspirationsteoretisk undervisning, fordi de konspirationsteoretiske budskaber er så banale og besnærende i deres form, at de går lige ind, hvis man ikke er vant til at tænke skeptisk. Nogen bliver nød til at prøve at finde frem til fakta, så der er et sted man kan gå hen, hvis man vil vide, hvad der skete, siger Steen Svanholm, som modtager en hel del meget vrede mails fra konspirationsteoretikere.
- Det er mest sådan noget mudderkastning ala 'i stinker', de skriver, siger Steen Svanholm.

Ekstremt højre
I USA stammer mange af konspirationsteorierne fra den ekstreme højrefløj.
- Det er især den såkaldte 'Sandhedsbevægelse', og dem, der tror på 'New World Order', der er aktive. Mange af dem har rødder i NRA(national rifle accociation - en pro-våben bevægelse) og de mener helt alvorligt, at millioner af amerikanere skulle sidde i koncentrationslejre, gemt væk af regeringen. De opfordrer til, at man hamstrer benzin og ammunition, så man er klar til et opgør med staten. Og så er mange af dem ude med riven efter jøder, der er faktisk en hel del antisemisme i det, fortæller Svanholm.
Men hvor konspirationsteoretikerne i USA altså tilhører det ekstreme højre, folk der mener at George Bush var en ræverød hippie, så er det anderledes i Danmark.
- Herhjemme er det venstrefløjen og kunstnerne, der har taget konspirationerne til sig. Jeg tror det hænger sammen med modstanden mod krigene i Irak og Afghanistan, og der passer mange af de teorier rigtig godt ind, sger Svanholm.

Jesper Klein og Frantz Beckerlee
Herhjemme har en række kendisser bekendt sig til den danske kemiker Niels Harrits 'nanotermit'-teori. Harrit mener, at der var tale om en 'kontrolleret nedrivning' af tårnene.

Film fra 2009: ' EN BESKED TIL ALLE DANSKERE... ...fra lektor Niels Harrit, sanger Ivan Petersen, skuespiller Flemming Jensen, Gasolin guitarist Franz Beckerlee, bassist Peter Ingemann, præst Flemming Pless, teolog Gitte Berg, skuespiller Jesper Klein, læge Inge Genefke, filminstruktør Lotte Svendsen ! Prouceret af Otto Krog - RS TV Produktion'

- Vi har deltaget i flere af de debatmøder, som Harrit har holdt rundt omkring i Danmark. Og får altid at vide, at vi er kværulanter. Vi har til gengæld bedt om bedre dokumentation. Men nu har vi fået ham med på at holde et fælles debatmøde med os den 19. oktober, fortæller Steen Svanholm.

Læs også: Mystik om WTC: Nanotermit i tårne

Sandheden er ubærlig
Men hvis der ikke er noget om det, hvorfor bliver konspirationsteorierne så ved med at hobe sig op?
- Der ligger nogen klare psykologiske behov hos os for at kunne se WTC som nogen onde sammensværgelser. Det er svært og forfærdeligt at kapere den simpelhed, der ligger i, at 19 terrorister kunne gøre det her, for så er hele verden jo usikker. Hvis det var noget med hemmelig selskaber, ville vi sådan lidt TinTin-agtig kunne gå imod dem og gøre noget, siger Steen Svanholm.

Hvad mener du? Er den 'officielle' forklaring på 9.11 den rigtige? Eller er der stukket noget under stolen?