Valgkort: Besværligt eller en god tradition?

Valgkortene koster bunker af penge, men skal det gode gamle valgkort bevares - eller er vi snart parate til digitale afstemninger

Sådan kan fremtidens valg komme til at se ud. Foto: Aion Aps Assembly Voting
Sådan kan fremtidens valg komme til at se ud. Foto: Aion Aps Assembly Voting

Danskerne er på vej i stemmeboksen om seks dage. I denne uge blev ti ton valgkort sendt ud med posten til fire millioner danskere. Bare i Københavns Kommune koster valgkortene 1,8 millioner kroner i portoudgifter.

Ny valgmaskine testes
En digital valgmaskine, der har stået til afprøvning på Hovedbanegården, er ifølge Københavns Kommune første skridt på vejen mod det digitale valg.

- Der er ret strenge krav til valgkortene fra Indenrigsministeriet. Men vi er flere kommuner, der gerne vil lave forsøg med elektroniske valg. Derfor er vi gået med i et stort e-valg forskningsprojekt under IT-universitet de næste 5 år, hvor bl.a. denne stemmemaskine kan afprøves, før den bliver brugt for alvor, siger Thomas Jakobsen, der er direktør for Københavns Borgerservice. Han forklarer, at valgmaskinen ikke er blevet indført tidligere, fordi den bryder med en ældgammel demokratisk tradition.

Gammel tradition
- Elektronisk stemmeafgivning og stemmeoptælling ville bryde med den hundredårige velafprøvede tradition for, hvordan stemmeafgivning og stemmeoptælling foregår på landets afstemningssteder, skrev den tidligere indenrigsminister Karen Jespersen i 2008 til de kommuner, der gerne vil i gang med at lave forsøg. Vi fornemmer dog, at der nu er ved at være den fornødne vilje på Christiansborg til, at vi frem mod det kommende kommunalvalg kan komme i gang, lyder det fra Thomas Jakobsen.

Er valgkort spild af papir og penge - eller er det en god tradition?

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i nationen!
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen