Helle kan ikke tælle - men Lene kan ikke stave

Lene Espersen har travlt med at kritisere Helle Thorning Schmidts politik på Facebook, men har selv problemer med at stave

Her ses Facebook-opdateringen, hvor Lene ikke kan stave.
Her ses Facebook-opdateringen, hvor Lene ikke kan stave.

Lad være med at kaste med sten, hvis du selv bor i et glashus. Det kunne være en god læresætning til den konservative Lene Espersen. Hun havde omkring klokken syv i morges travlt med at kommentere på Helle Thorning Schmidts sundhedspolitik på Facebook. Med udsagnet 'Helle kan ikke tælle,' undlod Lene Espersen lige at bemærke sine egne stavefejl.

Kan ikke stave til 'færre'
- Og så vil de forøvrigt bruge de ikke eksisterende penge på både kræftbehandling, færrer elever i klassen, rehabilitering, hjerteområdet og andre opgaver! Inspireres til at sige "stem ikke på Helle - hun kan ikke tælle", sådan skriver Lene Espersen i sin status.

Der er en decideret stavefejl i den øverste - ‘færrer’, der staves 'færre'.

Men hvad er værst. At Helle ikke kan tælle, eller at Lene ikke kan stave?