Kuglestøder: Flere koner og færre forbud

Staten skal ikke blandet sig i, hvis man vil have mere end een kone. Man skal også kunne undlade at have sikkerhedssele på, mener LAs kuglestøder. Er der for mange forbud?

Joachim B. Olsen, folketingskandidat for Liberal Alliance, får fyret nogen ordentlige og kontroversielle kugler af i Berlingske her til morgen:
- Hvis to kvinder kan blive enige om, at de vil giftes med én mand, så synes jeg det vil være i orden, siger Joachim B. Olsen, der understreger, at det er en principiel holdning og ikke et forslag, som han går til valg på.

Se også: Joacim B. Olsen er åben for flere koner

OK med muslimer
For nogen tid siden var der stor ballade, da en Irakisk tolk kom til Danmark med sine to koner:
- Det vil jeg ikke have noget problem med. Hvis muslimer har lyst til flerkoneri i Danmark, så har jeg ikke noget imod det, så længe det er frivilligt. Det er meget vigtigt, siger altså den politiske kuglestøder, der heller ikke mener, staten skal blande sig i, om man har sikkerhedsele på.
- Det er principielt forkert, at staten skal bestemme, om jeg har sikkerhedssele på, siger Olsen altså til Berlingske.

Liberal Alliance: Ja til fri hash

Poul M. fra nationen! ser anderledes på det:
- Liberal = Alt er tilladt...eller hvad? Gad vide om stening snart bliver tilladt i den lejr??
Mads Peter V. ka selt ikke se problemet:
- Det er jo heller ikke forbudt at have en elsker eller for den sags skyld leve sammen med 2 kærester eller tage i swinger klub. Er der noget problem i at man har 2 registrere ægtefæller? Det vil sikre dem begge juridiske rettigheder til fælles hus mv., skriver han.

Pia: Forrykt
Pia Kjærsgaard synes ikke, det lyder som en god ide:
- Flerkoneri har intet med liberalisme at gøre. Det er noget, der findes i middelalderlande, og som nogen gerne vil påføre Danmark. Joachim B. Olsen må som spidskandidat stå til ansvar for sin holdning, siger Pia Kjærsgaard fra DF.
Michael H. er enig:
- tja hvorfor så ikke osse indføre sharialov og hvad ved jeg.er manden helt væk eller hvad?, skriver han.

Er det OK at have flere koner? Og blander staten sig i for meget?