NemID: Nu med funky nøglering

Den 30 september kan du smide papkortet væk og erstatte det med en lille nøglering, der giver dig en kode ved tryk på en knap. Prisen bliver 99 kroner. Mon Anders Matthesen bliver glad?

Sådan skal den se ud, den nye NemID-dims, der måske bliver til endnu en halskæde hos Anders Matthesen(foto: nemID)
Sådan skal den se ud, den nye NemID-dims, der måske bliver til endnu en halskæde hos Anders Matthesen(foto: nemID)

Herover ses standup-komiker Anders Matthesen flippe seriøst ud over NemID. Det var nogen tid siden, og grunden til han gik amok, var blandt andet, at banken før NemID havde udstyret ham med en lommeregner-lignende nøglekorts dims, som nu var ubrugelig, da han skulle gå over til NemID.
Nu ser det så ud til, at Anders Matthesen får endnu en halskæde til samlingen. DanID lancerer nemlig et elektronisk nøglekort, man kan købe, hvis man er træt af pap-rækken i baglommen.

Holder 3-4 år
- Til september bliver det muligt at købe et 'elektronisk nøglekort' i form af en NemID nøgleviser. Når nøgleviseren er aktiv, vil NemID systemet spørge efter en nøgle herfra, i stedet for en nøgle fra nøglekortet. Levetiden på nøgleviseren bliver 3-4 år. Prisen bliver 99 kr, skriver DanID på deres hjemmeside.
Hver NemID-bruger har ifølge DanID logget ind eller underskrevet med NemID cirka 40 gange. Der er 3.3 millioner brugere af systemet.

Er du glad for NemID? Og skal du skifte papkortet ud med det nye nøglekort?