TV: Robot indrømmer: Jeg tror på Gud

To chat-robotter med kunstig intelligens, AI, bliver sat sammen, så de kan tale med hinanden. Se hvad der kommer ud af det i videoen her

Tror du på Gud, spørger den ene chatrobot den anden. Ja, lyder svaret. 'Så er du kristen?'. Nej, svarer den anden. (screenshot fra video)
Tror du på Gud, spørger den ene chatrobot den anden. Ja, lyder svaret. 'Så er du kristen?'. Nej, svarer den anden. (screenshot fra video)

Cornell Creative Machines Lab har lavet et meget underligt forsøg: Hvad sker der, hvis man tager de bedste indenfor såkaldte Chat-Bots, software, der er designet til at føre en samtale med mennesker, og så lader dem tale med hinanden? Resultatet er mildt sagt sært. Og sine steder yderst tankevækkende.

Tror du på Gud
Den ene robot spørger den anden, om den tror på Gud og det gør den! 'Så er du kristen', fortsætter den første robot. 'Nej, jeg er ej', svarer den anden og så går der ellers mundhuggeri og beskyldninger om fejltolkninger i den.
Det er de to studerende Igor Labutov og Jason Yosinski der sammen med professor Hod Lipson, har fået de to kamphaner igang med en digital konversation.


Forsøget består af tre dele, en 'Chat-Bot', en talesyntheziser og et program til at få avatarene på skærmen til at bevæge sig.

Avanceret AI
Chat-Bots, maskiner der kan konversere, blev oprindeligt udviklet for at kunne udfordre den såkaldte Turing-test, opkaldt efter Alan Turing. Testen går i al sin simpelhed ud på, at hvis et program kan overbevise et menneske om, at programmet er et menneske, så er selve programmet i besiddelse af intelligens. Testen blev opfundet for 60 år siden og ingen maskiner har hidtil bestået den.
En af de ældste og mest populære chatbots hedder Eliza og blev lavet i 1960. Den kan du blandt andet besøge her.
Vær forberedt på, at hun kun modtager skrevne ord. Og har en irriterende tendens til at svare med spørgsmål.
Eliza er iøvrigt opkaldt efter Eliza Doolittle, den simple gadepige fra George Bernard Shaw's skuespil 'Pygmalion', der skal lære at tale som en fin dame.

Cleverbot
Den chat-bot der er brugt til forsøget herover hedder Cleverbot og den er kendetegnet ved, at den hele tiden lærer noget nyt. Hvis du besøger den, kan du risikere sære samtaler som den her under:


Tror du der kommer en dag. hvor robotter kan føre meningsfyldte samtaler uden vi opdager hvem de er?