Laudrup til landsholdet?

Morten Olsen forlader landstrænerposten til næste sommer. Vi spørger nationen!, om Michael Laudrup er Danmarks næste landsholdshåb

Er Laudrup mon Danmarks næste landstræner. Foto: AP
Er Laudrup mon Danmarks næste landstræner. Foto: AP

I aften er landstræner Morten Olsen i spidsen for EM-kvalifikationskampen mod Norge. Men der står udskiftning på programmet til EM i 2012. Dansk Boldspil-Union (DBU) er lige nu i fuld gang med at finde en afløser for Morten Olsen, som stopper senest til sommer. Fodbold-ikonet Michael Laudrup har ikke lagt skjul på, at han taler med DBU's generalsekretær Jim Stjerne Hansen.

Hvis DBU tilbyder dig stillingen som landstræner, vil du så sige ja eller nej?

– Det vil jeg forholde mig til på det tidspunkt, hvor jeg skal give et svar. Hvis jeg får at vide, jeg skal svare inden for en bestemt periode, så skal jeg nok det, siger Michael Laudrup, sagde Laudrup til ekstrabladet.dk i slutningen af august.

Fortjener en chance
Hos nationen!-medlemmet Flemming H. mener man, at Laudrup skal have en chance for at blive den næste landsholdtræner.

-Jeg tror ikke han har evnerne - endnu - som en skriver, jeg tror simpelthen han er for flink en fyr til at fyre og hyre. Men at han har fortjent en chance - efter hans indsats i dansk fodbold - det har han bestemt. Jeg tror kke, at det er ham der kan føre vores landshold tilbage til fordums storhed, men gid jeg ikke har ret, skriver Flemming H. i en kommentar.

Synes du, at Michael Laudrup skal være Danmarks næste landsholdstræner? Hvem vil kunne bringe vores landshold tilbage til fordums storhed?