Tillykke: 93 mennesker bidt af hunde

Hundeloven fylder et år i morgen og Fairdog har kigget på antallet af bidskaber før og efter den trådte i kraft. Underligt nok bliver flere bidt nu

Buster hedder denne tyske Staffordshire. (Arkivfoto: AP)
Buster hedder denne tyske Staffordshire. (Arkivfoto: AP)

I de 12 måneder, der gik forud for hundeloven, blev der rapporteret om 186 bidskader i Danmark - de 67 mod mennesker.

Og selv om hundeloven med forbud mod 13 navngivne racer blev vedtaget for at bringe det tal ned, så er det gået lige modsat. Efter 11 måneder med hundelov har foreningen Fairdog nemlig talt sig frem til, at der har været 235 bidskader i Danmark - og at 93 er gået ud over mennesker.

Se også: Hundedemonstrationer - uden hunde

Den virker ikke
Foreningen er så alarmeret over resultatet af sammentællingen, der er baseret på sager fra dyrlæger, politirapporter, internettet og hundeejer-beretninger, at de har vurderet, at det var vigtig at få undersøgelsen ud nu:

- Vi kan jo se at hundeloven ikke virker, nærmest tværtimod, siger Charlotte Andersson fra Fairdog, der har en teori om, hvorfor hundeloven betyder, at flere mennesker bliver bidt.

Fortæl Danmark, hvad du mener om hundeloven. Skriv et læserbrev. Klik her.

Ejerne af de lovlige hunde slapper af
- Folk, der ejer en hund, der ikke er på forbudslisten, tror at alt er godt, og lader bare deres hunde løbe løs. Og så kommer skaderne. Det har man også set i andre lande, som har indført forbud rettet mod bestemte hunderacer, siger Charlotte, der hellere så, at man gik efter ejerne.

I TV-klippet øverst kan du se en ejer, der har styr på sin kamphund.

Problemet er ejerne - ikke hunden
- Hvis man skulle have et bevis, et hundekørekort, før man overhovedet fik lov til at købe en hund, så ville det virke. Som det er nu har man forbudt racer, der står bag en promille af de hundebid, der sker.

Men hvad mener du? Kan man kræve at et menneske, der gerne vil have hund, skal består en prøve, for at få lov til at købe én?

Se hele undersøgelsen fra Fairdog her.

For et år siden svarede 2607 personer her på nationen! på spørgsmålet ' Ville det være bedre med et hundkørekort end et forbud?
71 procent svarede 'ja'.


Har du en sød kamp- eller muskelhund? FIlm og upload i boksen th

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere