WIFI? Så skal vi have dit CPR-nummer

Står det til en arbejdsgruppe under justitsministeriet er det slut med at logge på trådløse netværk på biblioteket, på net-cafeen eller på din uddannelsesinstitution uden at du bruger cpr-nummer, NemId eller Dankort

Hver år gemmes der 100.000 oplysninger per dansker i statens og teleselskabernes registre. Og de 100.000 oplysninger handler kun om hvordan, med hvem og om hvad vi kommunikerer via mobiltelefonsamtaler, mails og websurfing. Det var resultatet af den såkaldte logningsbekendtgørelse som daværende justitsminister Lene Espersen fik gennemført i 2007.
I 2008 alene blev der med Logningbekendtgørelsen, populært kaldet 'overvågningsloven', gemt i alt 415 milliarder dataoplysninger.
Men det er slet ikke nok, mener et udvalg under justitsministeriet med deltagelse af Justitsministeriet, Ministeriet fra Videnskab, Teknologi og Udvikling, Rigspolitiet, Politiets efterretningstjeneste og IT- og Telestyrelsen.

Totalitært
Hvis udvalgets ideer til revision af Logningsbekendtgørelsen bliver til virkelighed,er slut med at logge på anonyme trådløse netværk på biblioteket, på cafeen eller på din uddannelsesinstitution, uden at du bruger cpr-nummer, nemid eller Dankort.
Du skal også have en kode på dit eget trådløse internet, og hvis du får besøg, må dine gæster ikke bruge dit net.
I boligforeninger med internetadgang bliver man fremover nød til at kræve, at alle der får adgang til internettet registreres. Oplysningerne skal logges i ét år.
- En sådan retstilstand er ikke langt fra det totalitære, hvis man ellers har tænkt sig at håndhæve reglerne. For hvordan sikrer man, at beboerne i en boligforening ikke giver internetadgang til gæster? Det kræver mere kontrol og overvågning, skriver Jacob Mchangama i sin blog på Berlingske Tidende.
Her kalder han rapporten, som han har haft mulighed for at læse, for et 'frontalangreb på det åbne internet'.

Ikke behov
Forslagene fra arbejdsgruppen begrundes med at en 'stigende udbredelse af hotspots og en øget tilgængelighed af andre 'anonyme' former for internetkommunikation medført tiltagende problemer for politiets – herunder Politiets Efterretningstjenestes – muligheder for at efterforske sager om bl.a. terrorisme og organiseret kriminalitet'. Men det er kun et år siden, at PETs chef Jakob Scharff udtalte, at PET ikke har behov for flere redskaber til terrorbekæmpelse.
- Er det ikke endnu et eksempel på at de der er lovlydige skal belemres og generes. Mens de der bryder loven nemt kan blive ved med det alligevel?!?! Er vores embedsmænd så naive at de tror det gør en forskel og tror de virkelig på at de kan dæmme op for det. Herregud, se på lufthavnene, hvis jeg vil lave ballade i et fly køber jeg da blot stærk alkohol og en lighter…, skriver Diana H, i en kommentar til bloggen.
Virksomheder kan også se frem til udfordringer hvis loven vedtages: Hvis en virksomhed ikke kan påvise, hvem der logger på netværket, som på biblioteker og net-cafeer, så skal brugerne give sig til kende med en personlig kode.

Bibliotikarer: Terrorister kommer udenom
- Jeg kan frygte, at et krav om registrering kan skræmme folk væk fra bibliotekernes søgninger, dels fordi det bliver besværligt pludselig at skulle bruge log-in, dels fordi man måske bliver urolig over bestemte søgninger, som vil kunne misforstås, siger formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost til Politiken.
Men den største fare er efter hendes mening, hvis vi bare lader os passivt registrere:
- Vi er blevet demokratisk dovne og kan slet ikke forestille os, at den slags data kan misbruges. Men det kan de jo. Det er et unødvendigt og virkningsløst indgreb i privatlivets fred, for dem, der vil snyde sig udenom, de skal nok finde en vej. Terrorister vil altid være foran, siger hun.

Synes du registrering af alle brugere på trådløse netværker er en god ide?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere