Røvede bank for at komme i fængsel

Hvordan får man lægehjælp i USA, hvis man ikke har nogen penge? James Verone røvede en bank, for at få behandling i fængslet

Én dollar. Mere havde en syg amerikaner ikke lyst til at røve - han havde bare lyst til at komme i fængsel.(Foto: Colourbox)
Én dollar. Mere havde en syg amerikaner ikke lyst til at røve - han havde bare lyst til at komme i fængsel.(Foto: Colourbox)

Mange danskere på folkepension spøger med, at de ville have et bedre liv, hvis de sad i fængslet.

Men for James Verone, der havde brugt hele sin opsparing, var fængslet eneste mulighed for at blive behandlet for en knude i brystet, en smadret ryg og en umulig venstre fod, og derfor begik han ifølge cnn.com et bankrøveri forleden i Gaston County, North Carolina.

Bevæbnet med et stykke papir, hvor der stod 'Dette er er røveri. Giv mig én dollar' gik han hen til bankens kasserer, og sagde derefter, at han ville sætte sig og vente politiet:

– Jeg sætter mig hen i den der stol, og venter, sagde han ifølge cnn.com.

Verone havde ingen våben og brugte ingen vold, han var bare desperat efter at komme til lægen. Spørgsmålet er nu, om 'røveriet' var groft nok til, at han komme i fængsel.

Hvad synes du? Og hvad ville du gøre, hvis du var syg, og ikke havde penge til behandling?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere