Sælg dog Christiania til højestbydende

nationen! forstår ikke, at Christinia kan få lov til at købe dele af området for 76 millioner

- Christianitterne har besluttet.... bla bla bla - de burde ikke have NOGEN indflydelse overhovedet.

Sådan indleder nationen!-medlem Bjarne M. en kommentar til artiklen 'Christianitter frikøber staden fra staten', der beskriver hvordan christianitterne nu vil betale 76,2 millioner kroner - eller 3500 kroner per kvadratmeter - for den del af området, der kan frikøbes, mens de vil betale 6 millioner kroner i årlig leje for andre områder og bygninger. Bjarne M. forsætter:

Stop så flinkeskolen
- Jeg har det med Christianitternes 'rettigheder', som jeg har det med 'De indsattes tillidsmand'. De har rettigheder... men alle de borgere der opfører sig pænt og ordentligt og betaler for Christianitterne og de andre KRIMINELLE - de har hverken indflydelse på beslutningern - eller rettigheder til, at beslutte hvad der reelt skal ske med Christiania.

- Sælg området til højst-bydende. Tiden er inde til, at stoppe med at være flinke-skolen, og at få nogle penge ind, til at dække København Kommunes i forvejen alt for høje overforbrug.

Og så til den pris
Og Bjarne er langfra den eneste, der synes, der er noget forkert i, at Christianitterne nu får reelt ejerskab over dele af området. Allan H. skriver:

- Kære regering. Det var så dråben for mig. Jeg har støttet jer hele vejen frem til nu. Men at man går med til at lade kriminelle købe området. Og så til den pris. Og uden at lade andre få mulighed for at byde over. Det er fuldstændigt uacceptabelt.

Så tillykke. Min næste stemme vil være blank.

Forkert signal
Niels-Peder J. skriver:

- Dette er et MEGET forkert signal at sende, for det giver ungdommen troen på, at man bare kan tage det man ønsker, og senere får man så ejerrettigheder over det.

- RYD den forbryderrede, og det kan kun gå for langsomt! Derefter kan området udbydes til salg, og så må højestbydende få grunden. Det giver også en hel anden indkomst til staten.

Men hvad mener du? Skal staten hellere sælge til højestbydende, eller er det OK, at fristaden får lov til at forsætte?

Johnass V. har en kommantar til debatten:
- Tjah...De indskrænkede kommentarer her, vidner selvfølgelig om, at en Christiania har sin berettigelse.

D. 30 april svarede 4005 personer her på siden på spørgsmålet 'Ville du købe en folkeaktie i Christiania, så fristaden kunne bevares?' 2521 eller 62.95 procent svarede ja, mens 1484 personer (37.05 %) svarede nej.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere